Skal du studere i Odense? Her er nogle tips og tricks til at falde godt på plads i storbyen

Det kan være en stor omvæltning at flytte til en storby alene. Ikke nok med at du skal begynde at studere, nu skal du også være selvstændig omkring en bolig, indkøb, madlavning, rengøring og planlægning. Det kan være en skræmmende tanke, men når du først er faldet godt på plads, kommer du til at nyde Odenses mange skønne muligheder. Kom godt i gang med at studere i Odense ved at lære dine nye omgivelser godt at kende.

Find den rette bolig

Når du skal studere i Odense, skal du højst sandsynligt også ud og finde en bolig. Det kan være svært at finde den rette bolig, ligegyldigt hvad formålet med flytningen er. Det kan være en god idé at undersøge områderne først, så du har en fornemmelse om, hvor centralt området er samt stemningen omkring boligen. Dertil handler det også om at finde en bolig, som passer til dit budget. Hvis du er studerende, så kan det ofte betale sig at kigge efter studieboliger, kollegier eller et kollektiv. I den forbindelse må du beslutte med dig selv, hvad dine behov for en bolig er. Vil du helst bo alene eller med flere? Har du brug for eget bad og køkken? Det vil nemlig have betydning for dit valg af bolig.

Lær omgivelserne at kende

Når du skal begynde at studere, vil der være nogle cykelruter, som du skal lære at kende. Det vil komme efterhånden, når du er tvunget til at cykle dem dagligt. Det kan være, at du skal gå nogle ture i dit område for at finde de gode genveje og smutveje, som du kan benytte dig af. Du kan også tage dine nye medstuderende med ud på en tur rundt i Odense for at finde de bedste sociale steder at mødes. Det kan både være spisesteder, sportshaller, barer, biografer, parker eller caféer. Det er steder, hvor I kan være sammen efter studiet og dermed skabe et godt socialt studiemiljø imellem jer. På den måde kan du hurtigt falde godt til i storbyen.