Den perfekte have eller altan til sommeren

Når sommeren lurer og alt grønt begynder at springe ud i løbet af foråret, som er det fantastisk at have en dejlig have eller bare en lille altan, hvor man kan tilbringe de lyse nætter. Vil du gerne gøre din have mere hyggelig og indbydende – måske klar til grillaftener og gæster? – så læs med her og få tre tips til, hvordan du får plads til mere hygge i haven.

Plant mange planter – rigtig mange planter!

Første tip er selvfølgelig at gøre haven grøn. Hvis du har en terrasse, kan det være et rigtig fint område at fokusere på, hvor der også er plads til krukker med krydderurter. Det er nemlig rigtig smart at lave en lille hyggekrog – der hvor du stiller havemøblerne og hvor man vil slå sig ned om eftermiddagen og nyde solens stråler.

Har du en altan, må du endelig heller ikke gå ned på planter. Her kan det være en fordel at plante mange planter tæt, og brug gerne klatreplanter, hvis du har muligheden for det. Jo grønnere, der er jo bedre. Og det bliver først hyggeligt, hvis det også føles lidt som en tur i junglen.

Gør plads til madlavning

Vil du gerne bruge din have mere, så er det oplagt, at der skal være plads til at nyde et måltid. De fleste har helt sikkert havebord og stole, så man kan rykke ud, når det bliver varmt, men det er faktisk rigtig hyggeligt også at lave mad udenfor – og mere end bare grille. Det kunne derfor gå ind i dine overvejelser, når du skal optimere haven, om ikke I skal have et bord, hvor man kan forberede noget af maden også.

Især når man har gæster, er det rigtig hyggeligt, at man som vært kan blive ude i haven og lige ordne det sidste med maden inden det kommer på grillen, i stedet for at vimse rundt inde i køkkenet. Savner du inspiration, så få inspiration til grillaftener lige her.

Skru op for charmen med lyskæder

En ting er sikkert. På et eller andet tidspunkt bliver det mørkt. Og vil du gerne have at gæsterne eller familien bliver lidt længere, så gør natten lidt lysere ved hjælp af lyskæder. Det kan være rigtig hyggeligt at have lyskæder hængende, hvad enten du har en altan eller en have. Især hvis du har fået skabt dig en lille hyggekrog, er det oplagt med en lyskæde der.

Man kan også bruge lanterne eller stearinlys til at live festen mere op – selv når mørket er faldet på. Det er altså også bare noget andet at se på hinanden over stearinlysets skær.