
Lørdag den 21. maj kl. 10-12 fejrede
Lundby Sognearkiv sit 25 års jubilæum i lokalerne på Lundby Hovedgade
100, kælderen.
Lundby Sognearkiv er på trods af sin forholdsvise unge alder en af
Lundbys mest traditionsrige foreninger. Således er der ikke tradition
for at skifte særligt meget ud i bestyrelsen, og i dag kan vi da også
konstatere, at tre af de fem bestyrelsesmedlemmer har sidder i samfulde
25 år, nemlig formand Karen Johansson, kasserer Ole J. Larsen og
sekretær Torben Rasmussen. Dermed kan disse tre bestyrelsesmedlemmer
samtidigt fejre 25 års jubilæum i foreningens bestyrelse. Det er intet
mindre end imponerende.
De to sidste poster i bestyrelsen er besat af Maja Hansen, som kun har
siddet i bestyrelsen i omkring halvdelen af de 25 år og Peter Sten
Hansen, der er en ren årsunge i bestyrelsessammenhæng med kun syv-otte
år i bestyrelsen.
Der er al mulig grund til at fejre Sognearkivet for den stædige og store
indsats der gøres for at bevare og opgrave vores fælles historie.
Der var åbent hus i sognearkivets lokaler fra kl. 10 og til ud på
eftermiddagen.
Nyd billederne fra en dejlig dag i sognearkivet.







Der var megen opmærksomhed i pressen, da Lundby Sognearkiv blev stiftet den 21. maj 1980.
På anden sal i bygningen med Lundby Bibliotek på Lundby Hovedgade 100 er der nu indrettet Landbrugsskolearkiv. Samtlige billeder er overdraget Lundby Sognearkiv, som nu har hængt dem op i værelset på loftet.




Alice Mathiesen kom med dagens største gave, en gammel sodavandskasse fra Lundby Bryggeri.
Tidligere medlem af Lundby Sognearkivs bestyrelse, Hermann Rasmussen, afleverede en jubilæumsgave til en anden Rasmussen, nemlig bestyrelsesmedlem Torben Rasmussen. I baggrunden næstformand i Borgerforeningen Lundby, Kaj Hansen, som på foreningens vegne gav Sognearkivet to USB-nøgler. Sådan nogle små tingester, der kan indeholde store mængder data. Det gamle sognearkiv er jo på vej ind i den moderne edb-alder.
Her er de så, de tre
medlemmer af sognearkivet i Lundby, der har været med i
bestyrelsen i samtlige 25 år: Torben Rasmussen, Ole J. Larsen og
Karen Johansson.

Kasserer gennem 25 år, Ole J. Larsen
