Velkommen til
indvielse af den nye skole. Vi har nu været
i gang med at bygge om i 2 1/2 år, og nu er
vi endelig færdig. I har fået nogle dejlige
store, lyse klasselokaler, gruppeområder på
gangene, et skoletorv, et nyt skolebibliotek
og i det hele taget meget mere plads end
tidligere. Jeg synes, I skal vide, at der er
flere andre skoler i kommunen, der trænger
til at blive sat i stand og ombygget. Vi var
så heldige her i Lundby, at byrådet
bestemte, at vi skulle hurtigt i gang med
ombygningen her. Rigtig mange penge har det
kostet - 30 mil. faktisk. Disse penge har
jeres forældre og alle andre voksne
mennesker i Vordingborg kommune været med
til at betale igennem deres skatter. Pengene
er ikke bare kommet et eller andet fjernt
sted fra. Pengene har kostet jeres forældre
arbejde, og pengene kunne sagtens være
blevet brugt på mange andre ting, som der
også er brug for i Vordingborg kommune. Vi
fik dem til vores skole, og vi skal passe på
det, vi har fået, og vi skal være stolte af,
at vi nu går i kommunens nyeste og mest
moderne skole.
Vi skal også huske, at nu hvor
skolebygningerne er som de skal være, er det
jeres og lærernes og pædagogernes og Mogens'
og min opgave at der sker de rigtige ting i
skolen - først og fremmest at alle kan lide
at komme i skolen fordi vi har det rart
sammen her og fordi vi i skolen sammen lærer
nogle gode og vigtige ting.
Mogens og jeg er naturligvis kede af, at han
ikke kunne være her i dag og holde denne
tale for jer. Det kan han ikke. I stedet har
vi lavet en aftale med en lidt moden
hiphopper, som vi traf ude på Lundby
Hovedgade en dag vi var ude at gå tur
sammen. Han havde set den nye skole, og
havde en masse ideer om indvielsen men også
om skolens 40-års jubilæum. Den gamle
hiphopper kommer her!
Hør her alle unger, I fyre og tøser:
I dag skal der festes, der skal vises
føl’ser.
For nu har vi få’ed no’n heftige klasser,
og vi har få’d skol’torv og hems med no’n
pladser
hvor man kan sidde og læse og skrive
sam’n med sin gruppe og klogere blive.
Og biblo er åbent med lækre miljøer.
Og gang’ne er brede, jeg si’r jer: Det
kører.
I afdeling et, hvor de små går i skole,
der vrimler de rundt – sidder sjældent på
stole
I afdeling to, ja, der vrimler de osså,
men lærerne er nogle knaldhårde bosser
I tre’rn på sildene fyrene lurer
men sker det for meget bli’r lærerne sure.
Og lærerne, de får PC’er og skriv’bord.
Til det passer ikke et eneste rimord.
Vi har det herligt på Svend Gøngeskolen,
her hvor vi ligger i martsforårssolen.
Med gamle lokaler vi ik’ mer’ besværes.
Her skal der grines og leges og læres.
Til slut skal vi råbe hurra for vor’s
bygning,
og det skal ku’ høres helt op til dens
rygning.
Skolen er en ældre sag.
Den bli’r fyrre år i dag.
Fyrre år! Men den er smart!.
Den har få’d en helt ny start
Skoleleder
Mogens Frandsens tale ved jubilæet