50
til byvandring med sognearkivet og Liv i Lundbys kulturgruppe
Omkring
50 Lundby-borgere - og kommende Lundby-borgere - havde en pragtfuld aften onsdag
den 17. september. Da havde Lundby Sognearkiv sørget for en byvandring
i den vestlige ende af Lundby Stationsby med efterfølgende fællesspisning
i Medborgerhuset. Alt sammen på bestilling af Liv i Lundbys kulturgruppe.
Aftenen forløb på bedste vis, ikke mindst takket være dyrlæge
Torben Rasmussen, der var aftenens meget kyndige og vidende guide.
Byvandringen
tog sin begyndelser i Lundby-Parken, hvor Torben Rasmussen fortalte, at der
har boet mennesker i Lundby lige siden istiden - elgjægere, som der er
fundet spor af på Konakkegårdens marker. Læs
om elgjægerne i Lundby
...og
så gik turen ellers op ad Lundby Hovedgade mod den del af byen, der ligger
vest for banen, og som voksede op som følge af banens ankomst i 1870.
Deltagerne
i byvandringen fik blandt andet fortalt, at alle husene var bygget med håndværk
eller handel til formål.
Så alle husene vest for banen har en historie som et hus, hvor der har
boet en håndværker eller handlende.
Byvandrerne
passerer Lundby Hovedgade 56.
Bygningen er opført i 1906 som bolig, forretning og værksted for sadelmager
Edvard Jacobsen. Til 6 børn og 8 ansatte skulle der god plads. Senere blev det
desuden Afholds- og højskolehotel, og rejsestalden og keglebanen blev opført.
I 1985 blev Tunnelkroen oprettet, og sidst er der indrettet lejligheder i bygningen.
Lundby
Sognearkiv havde lavet en meget interessant udstilling af gamle billeder af
de huse, byvandrerne netop havde set i 2003-udgave. Her til højre er
f.eks. planchen om Afholdshotellet. Og herunder tavlen om Lundby Hovedgade 55,
hvorom der står:
Billedet til venstre er fra ca. 1925 I huset har der før 1922 været gartnerudsalg
og der har senere bl.a. boet en syerske ved navn Olga Hansen, træskomager Adamsen
og Strikke-Marie.
Udstillingen
i Medborgerhuset blev studeret flittigt af gæsterne
...og
så sluttede det hele med stegt flæsk og persillesovs i Medborgerhuset!