Untitled Document

Lundby Sogns historie

Af Herman Rasmussen

Lundby Sogn var i tiden fra 1. april 1908 til 31. marts 1967 en selvstændig kommune, en knap middelstor landkommune, som i 1967 blev sammenlagt med Køng kommune, for derefter allerede i 1970 at blive indlemmet i storkommunen Vordingborg. Den tidligere Vordingborg kommune blev i 1970 sammensluttet med en række landkommuner, foruden Køng-Lundby tillige med Kastrup, Ørslev, Udby og Sværdborg.
Trods den kommunale sammenslutning, består Lundby Sogn stadigvæk. Både i kirkelig henseende og ved ejendomsbetegnelse, hvor enhver ejendom har et matrikelnummer med angivelse af by og sogn.

Lundby Sogn har en udstrækning på 1212 hektar, hvilket er knap 2200 tønder land. Det består af Lundby Stationsby, Gl. Lundby, Lundbytorp, Espelund og Lundbygård. Tillige benævnes området øst for Gl. Lundby ofte som Munkeskov, selv om det vist kun er gården, tilhørende Anna og Holger Petersen, der bærer dette navn.

Indbyggertallet i Lundby er steget støt op gennem årene. Ved den første folketælling, som fandt sted 1787, var der 384 indbyggere. Omkring 1870 blev jernbanen fra Næstved til Vordingborg etableret, og denne passerede gennem Lundby Sogn, hvor der blev oprettet station. Det medførte, at der blev foretaget en del byggeri, som blev til Lundby Stationsby. Derved steg indbyggertallet betydeligt, så der i 1925 var 989 indbyggere i Lundby Sogn, hvoraf 489 boede i stationsbyen. Der bliver stadigvæk bygget ved Lundby Stationsby, så indbyggertallet er en smule højere i dag. (Ifølge sogneoplysningerne er der 1035 indbyggere i år 2000).

Skoleforhold indtil 1908

Rytterskolen i Gl. Lundby blev taget i brug 1725 og blev benyttet indtil 1882, hvor der blev bygget en ny skole, også i Gl. Lundby. Den nye skole var to-klasset, men i 1894 blev den udvidet til fire klasser med to lærere. Indtil 1912 var Niels Claudius Christiansen førstelærer ved skolen.

I kommunal henseende var Lundby indtil 1908 sammenlagt med Hammer kommune, og det gjaldt også i kirkelig henseende. Først i 1908 fik Lundby sin egen præst, Hans Peter Larsen, som blev provst i 1916.

Sogneforstanderskaber og sogneråd

I 1841 kom der en forordning om sogneforstanderskab. Det var forløberen for de senere sogneråd, og i 1867 kom de til at hedde sogneråd. Sognerådene bestod af folk boende i sognet, og de blev valgt af de af sognets beboere, som havde stemmeret.
Et sogn var i de fleste tilfælde en selvstændig kommune, men det blev først tilfældet for Lundby Sogn i 1908.
Lundby Sogneråd havde 7 medlemmer.

Sognerådene havde en række opgaver af lokal art at tage sig af, såsom fastsættelse og opkrævning af skatter, varetagelse af sociale forhold, vejvæsen, skolevæsen og en række andre ting.
Der afholdtes ordinært sognerådsmøde en gang om måneden, men meget ofte var der ekstra møder, når noget krævede en hurtig behandling. Der førtes protokol over disse møder, og disse protokoller - det drejer sig om fem stykker for Lundbys vedkommende - befinder sig nu i Vordingborg kommunes arkiv. Ved velvilje derfra fik jeg lov at låne disse protokoller, og ved en gennemgang af disse, har jeg plukket forskelligt ud, som måske kan have en vis interesse for eftertiden.

Lundby som selvstændig kommune 1908-1967

Sognerådsperioden 1. april 1908 til 31. marts 1909

Sognerådsformand: Godsforvalter S. P. Aarep, Lundbygård
Næstformand: Høker Hans Petersen
Øvrige medlemmer: Bødker J. P. Staunstrup,
tømrermester Hans Hansen, gårdejer Rasmus Rasmussen, købmand Sophus Andersen og sognefoged Jeppe Hansen.

Bødker J. P. Staunstrup var menigt medlem af sognerådet i Lundby ved selvstændigheden i 1908.

Der blev ydet et årligt bidrag til sygekassen på 150 kroner og til sygeplejerforeningen på 50 kroner.
Adskillige fik fattigunderstøttelse, og de fik fra 10 til 17 kroner månedligt. Alderdomsunderstøttelse blev ydet med 100 til 200 kroner årligt efter sognerådets skøn.
Skatterne blev opkrævet fire gange årligt, den 27. i kvartalsmåneden i Lundby Skole.
Sognerådet vedtog at betale Hammer kommune 25 kroner årligt for hvert barn fra Lundbytorp, der gik i Ring skole - for tiden otte børn.
Kommunens vejgræs blev solgt og indbragte 33 kroner.
Folk, som kom i økonomisk trang, kunne søge Hjælpekassen, som fik et beløb fra kommunen, og hjælp herfra blev ikke betragtet som fattighjælp. Fattighjælp betød fortabelse af valgret!

Aliementationsbidrag til børn født uden for ægteskab: 60 kroner årligt.
Ved udbetaling af fattighjælp og alderdomsunderstøttelse betod det meget, hvor vedkommende var forsørgelsesberettiget, for disse kommuner skulle refundere det udbetalte beløb til den kommune, som ydede beløbet. Så vidt jeg ved var man forsørgelsesberettiget i den kommune, hvor ens moder havde opholdt sig 10 måneder før man blev født, og indtil man efter det attende år uafbrudt havde opholdt sig i en anden kommune i fem år, uden at have modtaget fattighjælp. Der opstod undertiden tvivlsspørgsmål, og de blev afgjort af amtet.

Kommunen var opdelt i tre snekastningsdistrikter: Lundby østre, Lundby vestre og Lundbytorp.
Der antoges tre vejmænd til dagløn fra 1 krone til 1 krone og 50 øre. Kommuneskatteprocenten var lav: 1,5.

Sognerådsperioden 1. april 1909 til 31. marts 1913

Formand: Godsforvalter Aarep, Lundbygård
Næstformand: Gårdejer Anders Larsen, Transinggård
Øvrige medlemmer: tømrermester Hans Hansen, gårdejer Rasmus Rasmussen, bødker Staunstrup, gårdejer Jens Hansen, Lundbytorp, træskomager Rasmus P. Rasmussen.
Gårdejer Rasmus Rasmussen døde i januar 1913. I hans sted indtrådte husmand Jens Peter Christiansen.

I 1909 fik murermester Julius Rasmussen, Aaside, byggearbejdet på Lundby Alderdomshjem for en pris af 3.200 kroner. Materialerne betaltes af kommunen, og sognerådet lånte 10.000 kroner til byggeriet. Sognerådsmøderne, som hidtil havde været afholdt på Lundby Andelsmejeri, blev herefter afholdt på Alderdomshjemmet. Den samlede udgift til at opføre dette, beløb sig til 13.145 kroner.

Alderdomshjemmet, som sognerådet holdt sine møder i. Nu privatbolig. Lundby Hovedgade 145.

Bilfri kommuneveje i Lundby

Motorkøretøjer måtte ikke befærde kommunens veje uden tilladelse fra sognerådet. I 1910 meddelte Præstø amt, at man havde givet tilladelse til kørsel med motorkøretøjer poå amtets veje i tiden fra kl. 12 nat til kl. 4 morgen, og man forespurgte, om Lundby kommune også kunne give en sådan tilladelse for kørsel på kommunens veje. Hertil svarede sognerådet følgende:
"Af hensyn til bredden på kommunens veje og de forskellige ulykker disse køretøjer medfører i almindelighed, øsnker sognerådet ikke, at der gives lignende tilladelse for kommunens veje som for amtsvejene".

Efter førstelærer Christiansens død i 1912 blev lærer Knudsen antaget som førstelærer ved Lundby kommuneskole.
Ved skatteberegning af kommuneskat blev ligningsforholdet sat til 2/5 på fast ejendom og 3/5 på formue og lejlighed (indtægten).
Kommuneskatteprocent: 1,8.

Sognerådsperioden 1. april 1913 til 31. marts 1917

Formand: Hofjægermester H. Collet, Lundbygård
Næstformand: Gårdejer Anders Larsen, Transinggård
Øvrige medlemmer: Parcellist Jørgen Jørgensen, bagermester J.M.P. Mølck, husmand Jens P. Christiansen, tømrermester Hans Hansen og tapetserer Carl Nielsen.

Man gik over til at have skatteopkræver, og hertil antoges høker Jørgen Petersen, Lundby Stationsby.

Følgende fik lov til at befærde kommunens veje med motorkøretøjer: I 1914 chauffør H.P. Hansen, Missionshotellet, Næstved, samt jernbaneassistent Nielsen og snedkermester Anders Nielsen, Lundby Stationsby. I 1915 overlæge Køster, Næstved, og endelig i 1916 amtmand Vedel, Næstved og proprietær Erhard Frederiksen, Svindinge.
Sværdborg sogneråd var strengere på dette område. Her tillod man sig at nægte amtmanden at køre på Sværdborg kommunes veje i 1916.
I 1915 steg vejmændenes løn til 2 kroner dagligt.
I 1916 indlægges der elektricitet i kommuneskolen.

Sognerådsperioden 1. april 1917 til 31. marts 1921

Antagelig på grund af 1. verdenskrig blev der ikke afholdt sognerådsvalg i 1917, så det siddende sogneråd fortsatte, men fra 1. januar 1920 fratrådte hofjægermester Collet på grund af bortrejse fra kommunen, og i hans sted valgtes gårdejer Anders Larsen Transinggård som formand, og som nyt medlem indtrådte gårdejer Hans Hansen, Gl. Lundby. Samtidig valgtes bagermester Mølck som næstformand. I 1917 var tapetserer Carl Nielsen rejst fra kommunen, og i hans sted indtrådte maskinfabrikant N.V. Christensen, Lundby St.
1. april 1917 oprettes apotek i Lundby.
På grund af krigen oprettes et kornudvalg med gårdejer Hans Hansen, Gl. Lundby som formand.
Der var udarbejdet et projekt til kloakering af Lundby stationsby, og det havde været forelagt landvæsenskommissionen, men på grund af de vanskelige tider frafaldt sognerådet projektet, og der blev optaget et lån på 5.000 kroner til de udgifter, der havde været ved projektet.
En ansøgning i 1918 om biograf i Lundby Kro to gange om måneden kunne ikke anbefales, men i 1920 blev der givet tilladelse hertil.

Vejene blev frigivet 1919

I 1919 vedtog sognerådet at frigive kommunens veje med hensyn til kørsel med motorkøretøjer, og efter forespørgsel fra amtet vedtog man at anbefale lygtetvang.
I 1919 kom der dobbeltspor på jernbanen Næstved-Masnedsund, og der blev etableret en ny vej fra Lundby Station til Lundbytorp, den nuværende Apotekervej.
I 1920 etableredes en tunnel under jernbanen i forbindelse med dobbeltsporet, og Køng sogneråd gik ind på at tilskyde et beløb på 4000 kroner til dette arbejde.
Der optages et lån på 25.000 kroner med med 6 procent i rente pro anno til afholdelse af udgifter ved påtænkt kloakering. Lånene blev optaget hos to privatpersoner i henholdsvis Lundby og Vordingborg, og senere endnu et lån på 5000 kroner hos en privatperson i Lundby.

Der skete prisstigninger, og således var alderdomsunderstøttelsen i 1921 steget fra 400 kroner årligt til 825 kroner om året.
I 1921 vedtog sognerådet at overtage genforeningsstenen ved Bøgebjerg og dertil skænket plads, således at kommunen overtager vedligeholdelsen.
Lærerinde Astrid Sørensen indstilles som nr. 1 til det ledige lærerindeembede i kommuneskolen, og ansættes hertil 1. maj 1921.
Til skolestuerne anskaffes billeder af danske kunstneres historiske malerier.

Sognerådsperioden 1. april 1921 til 31. marts 1925

Formand: Stationsforstander N. P. J. Jensen, Lundby St.
Næstformand: Gårdejer Hans Hansen, Gl. Lundby
Øvrige medlemmer: Købmand Ridal, Lundby St., parcellist Lars Rasmussen, Lundbytorp, gårdejer Hans Peter Petersen, Østerliden, banearbejder Christian Christensen, Gl. Lundby og sadelmager og købmand E. Chr. Jacobsen, Lundby St.

I 1923 rejste købmand Ridal fra kommunen, og i hans sted indtrådte arbejdsmand Christian Madsen, og i 1924 rejste Chr. Christensen til Øager, og i hans sted indtrådte landpost Knud Hansen.

I 1921 blev C. F. Michelsen kaldet til førstelærer ved Lundby Kommuneskole. Der var 26 kvalificerede ansøgere til embedet.
I 1922 blev ikke færre end 62 skatteydere indkaldt til sognerådet til forhandling om deres skatteansættelse.
I 1924 var ligningsforholdet stadigvæk 2/5 på fast ejendom og 3/5 på formue og lejlighed (indtægten), og skatteprocenten var 2,4.
I 1922 forelå der et projekt fra ingeniør Mølmann, København, og landinspektør Olivarius Hansen, Vordingborg angående kloakering af Lundby Stationsby.

1923: Efter overenskomst med sognefoged Jeppe Hansen vil borgerlig vielse efter den nye ægteskabslov kunne ske i sognefogedens lejlighed og uden særlig sort kappe til sognefogeden.

Omkring og efter 1. verdenskrig kom der en række forordninger med dyrtidstillæg til fattige og dem, der fik alderdomsunderstøttelse, ligesom der blev oprettet kornnævn og brændselsnævn m.m.
Det som hidtil var benævnt alderdomsunderstøttelse blev i 1923 til aldersrente, og der skulle søges herom. Der var 43 ansøgere, hvoraf fire blev nægtet på grund af for stor indtægt.
Bagermester Mølck får tilladelse til at oprette konditori med ret til udskænkning af afholdsdrikke.
Samme år, 1923, holder man skoleferie fra 20. juli til 19. august.
I 1924 overtager kommunen underføringen under jernbanen ved Lundby Station (tunnelen) til fremtidig vedligeholdelse. Kommunens andel af udgifterne til udførelse af tunnelen blev 7000 kroner.
Der afholdes åstedsforretning på den private vej i Espelund. Ved sognerådets foranstaltning opnås forlig mellem lodsejerne om fordeling af vejstykker og vedligehold af disse. Det samme sker med en privat vej forbi Jens Peter Larsen i Lundbytorp.
Der oprettes folkeregister.

Sognerådsperioden 1. april 1925 til 31. marts 1929

Formand: Parcellist Lars Rasmussen, Lundbytorp
Næstformand: Brygger Hartvig Jensen, Lundby St.
Øvrige medlemmer: Gårdejer Hans Hansen, Gl. Lundby, gårdejer Hans Peter Petersen, Østerliden, arbejdsmand Christian Petersen, Gl. Lundby, postbud Knud Hansen, Lundby St. og gårdejer Hans P. Petersen, Baunehøj.

Blandt sognerådets medlemmer vælges en række udvalg, såsom vejudvalg, forsørgelsesudvalg, kloakudvalg, skoleudvalg samt to sognerådsmedlemmer, som tiltræder skolekommissionen. Endvidere nogle udvalg, som består af medlemmer både udenfor og indenfor sognerådet.

I 1925 kommer der et andragende fra 26 kørepligtige køretøjsejere om afskaffelse af den kommunal pligtkørsel. Det vedtoges at afskaffe pligtkørselen for 1926-27 og at udbyde den ved licitation.
Der kommer en henstilling fra Præstø amt om at der ved nybelægning af skærver på kommunens veje umiddelbart derefter må dækkes med grus.

Må man ha' træsko på i skole?

Der kommer en forespørgsel til sognerådet: "Må børnene benytte støvler med træbunde i skolestuerne?"
- Nej, svarer sognerådet, men såfremt enkelte forældre ikke ser sig i stand til at anskaffe skiftesko, så vil disse fås ved at indsende et andragende til sognerådet.

Efter kort tid med biograf i Lundby blev fornyet anmodning herom nægtet med fem stemmer mod 2, men efter et beboermøde om sagen i 1928 blev det atter tilladt med fem stemmer mod to.

Ved foranstaltninger i anledning af mund- og klovsygen i 1926 valgtes sognefoged Jeppe Hansen til at bistå politimesteren.
Det vedtoges at forbyde at "Bulbro" i Gl. Lundby blev benyttet som losseplads.
I 1926 bad sognefoged Jeppe Hansen sig fritaget for hvervet som giftefoged. I stedet valgtes førstelærer Michelsen.
Vilhelm Andersen, Munkeskov, blev antaget som skatteopkræver efter snedker Jørgen Hansen.
Kommunen består af tre brandfogedkredse: Østre og vestre Lundby samt Lundbytorp, og i hver vælger sognerådet blandt beboerne brandfoged og brandfogedassistent. Endvidere har kommunen kontrakt med Zone-brandvagten i Bårse for 19 øre pr. indbygger.
Fra 1. oktober 1927 kommer der en ny aldersrentelov, hvorefter formanden ved hjælp af dertil beregnede tabeller foretager udregning af, hvad hver enkelt skal have i aldersrente. Tidligere har det været efter sognerådets skøn.
Vejen fra Lundby Apotek til Kragebjerg, 1122 meter, optages som sognevej.
Om vinteren var der adskilligere arbejdere, som slog sten og skærver. I 1927-28 var betalingen herfor otte kroner pr. kubikmeter, men dog kun seks kroner pr. kubikmeter for dem, der var tilflyttet kommunen efter 1. maj 1927. Der var rationering, kun tre kubikmeter pr. uge.
Jeg husker, at der var en arbejdsmand i Gl. Lundby, der var meget dygtig til at slå sten. Han kunne slå 1 kubikmeter om dagen. Dem, der leverede kampestenene, fik syv kroner pr. kubikmeter.
Kommunale revisorer gennem mange år: Teglværksejer Balsløv og postekspedient Henriksen.

I 1928 ansættes frk. Kjærgård som lærerinde ved kommuneskolen i stedet for Astrid Sørensen, som havde fået andet embede.
Der blev indkøbt en vejtromle til 11.400 kroner sammen med Udby, Beldringe og Sværdborg kommuner. Lundbys andel af udgiften var 1485 kroner. Det lille beløb viser, at vi har en lille strækning af sognevej i Lundby kommune, hvilket jo skyldes, at vi ahr en lang øst-vestgående landevej. Det kan nævnes, at Sværdborg kommune har godt 32 kilometer sognevej, mens Lundby - såvidt jeg ved - kun har knap 10 kilometer.
Bagermester Valdemar Nielsen vår tilladelse til at fortsætte med det konditori, som bagermester Mølck havde oprettet.
I 1929 var der fire skatteydere, som blev slettet af valglisten på grund af skatterestance.

Sognerådsperioden 1. april 1929 til 31. marts 1933

Formand: Parcellist Lars Rasmussen, Lundbytorp
Næstformand: Brygger Hartvig Jensen, Lundby St.
Øvrige medlemmer: Cigarhandler J. P. Nielsen, Lundby St., gårdejer Carl Jensen, Gl. Lundby, banearbejder Frederik Jensen, Lundby St., mejeribestyrer Chr. Jensen, Lundby St. og arbejdsmand Christian Petersen, Gl. Lundby.

I 1929 ansættes lærerinde Magda Søndergård ved Lundby kommuneskole, og efter provst Larsens død i 1932 ansættes Krarup-Hansen som sognepræst ved Lundby kirke.

Indsamling af oldenborrer

I 1930 foretages der indsamling af oldenborrer, som afleveres til smedemester Petersen i Gl. Lundby til aflivning. Både indsamler og smedemester får betaling herfor.
Ved udkørsel af skærver viste det sig, at to af de mænd, der havde slået sten, havde fyldt store sten ind i de bunker, som de havde slået. De fik besked om at slå disse sten inden en bestemt dato, da de ellers ville blive udelukket fra kommunalt arbejde.
Skatteprocent: 2,8 i 1931 og i 1932 og 3,0 i 1933.
Sognerådet henvender sig til politimesteren og beder ham forbyde cykelkørsel gennem tunnelen.
Sognefoged Jeppe Hansen ønsker at fratræde som sognefoged 1. januar 1933. Der indstilles tre personer til politimesteren, og af disse vælges gårdejer Ingemann Petersen, Gl. Lundby - Jeppe Hansens svigersøn - som ny sognefoged.
I 1933 foretages regulering af svineproduktionen, og der udstedes svinekort. Der vælges et udvalg til at forestå dette med gårdejer Carl Jensen, Gl. Lundby, som formand.

Sognerådsperioden 1. april 1933 til 31. marts 1937

Hidtil havde det været således, at sognerådsformanden tillige var kasserer og førte kommunens regnskab, men nu kom der en forordning om, at der skulle være særskilt kasserer.
Formand: Gårdejer Niels Peter Rasmussen, Munkeskov
Næstformand: Banearbejder Frederik Jensen, Lundby St.
Kasserer: Gårdejer Hans Hansen, Gl. Lundby
Øvrige medlemmer: Stationsforstander N. P. Jensen, Lundby St., snedkermester Anders Nielsen, Lundby St., mejeribestyrer Chr. Jensen, Lundby St. og arbejdsmand Hans P. Hansen, Lundby St.
Efter fremkomsten af Steinckes sociallov erstattes det tidligere fattigudvalg og forsørgelsesudvalg af et socialudvalg, og for Lundby kommunes vedkommende blev det bestemt, at socialudvalget skulle bestå af det samlede sogneråd. Niels P. Rasmussen valgtes som formand.
I 1933 vælges gårdejer Chr. Larsen, Gl. Lundby som kommunal revisor i stedet for teglværksejer Balsløv.
I 1934 fratræder Vilhelm Andersen som skatteopkræver, og i stedet vælges parcellist Peter Petersen, Gl. Lundby. Samme år får Warberg Christiansen tilladelse til at drive fragtrute fra Sallerup til København over Køng - Lundby - Bårse.
I 1934 er der opført vandværk i Lundby.
Skatteprocent: 1934: 2,85, og i 1937: 4,0. Kirkeskatteprocent: Begge år: 0,7. Grundskyldspromille: 7,6 og ejendomsskyldspromille: 5,7.
I 1936 anlægges fortov i Lundby, og fra 1. april 1937 antages Chr. Christensen som skatteopkræver.
I 1937 blev 11 vælgere slettet af valglisten på grund af skatterestance.

Sognerådsperioden 1. april 1937 til 31. marts 1943

En seks-årig periode, antagelig på grund af 2. verdenskrig.
Formand: Gårdejer Niels P. Rasmussen, Munkeskov
Næstformand: Banearbejder Frederik Jensen, Lundby St.
Kasserer: Gårdejer Hans Hansen, Gl. Lundby
Øvrige medlemmer: Stationsforstander N. P. Jensen, Lundby St., snedkermester Anders Nielsen, Lundby St., landbrugslærer N. P. Hjertholm, Lundby St. og arbejdsmand Marius Møgelvang, Gl. Lundby.
I 1938 rejser landbrugslærer Hjertholm fra kommunen, og i hans sted indtræder parcellist Ejnar Nielsen, Lundbytorp.
Kommunale revisorer: Schou Madsen, Lundby Elektricitetsværk og gårdejer Chr. Larsen, Gl. Lundby.

1937: Ledvogterhuset i Lundbytorp lejes af kommunen og skal bruges til husvildebolig.
Hvervet som giftefoged overtages af sognefoged Ingemann Petersen fra førstelærer Michelsen.

1938: Ejeren af Lundby Kro anmoder om at måtte afholde 24 offentlige baller om året. Sognerådet kan kun tillade 18.

1939: Efter møde sammen med amtskonsulent Jørgensen overlades det arkitekt Heistrup, Næstved, at udarbejde udkast til ny skole. Der forelægges en ny skoleplan, hvor man går fra fireklasset til treklasset skole. Denne plan vedtoges med fem stemmer mod en og en undlod at stemme. Der er for tiden 66 børn i kommuneskolen, og indbyggertallet ligger på ca. 900.
Kommunehuset, beliggende tæt ved Østerliden, som i mange år har rummet to og undertiden tre familier, er nu så medtaget, at det udbydes til nedrivning.
Der foreligger overslag for ny skolebygning:
3 klasseværelser: 136.600 kroner. Herfor stemte 3.
2 klasseværelser: 121.500 kroner. Herfor stemte 4.
Det vedtoges at lægge skolen på proprietær Traps mark vest for Sværdborgvejen og med sportsplads syd for skolen. (Dette skolebyggeri blev ikke til noget, antagelig på grund af 2. verdenskrig).
Niels Poulsen antages som vært i Lundby Forsamlingshus.

1940: I februar måned vedtoges det at lukke skolen i 14 dage, såfremt vejret fortsætter med stærk kulde, og efter 14 dages forløb da at fortsætte skolen med hverandendagsundervisning.
Der kommer påbud om mørklægning og om indretning af beskyttelsesrum i alderdomshjem og kommuneskole.
Ved folketællingen var der 972 indbyggere i Lundby Kommune.
Der nedsættes brændselsnævn og kornudvalg.

1941: Skrædermester Edvard Petersen ansættes som skatteopkræver.
Det vedtoges at anvende 1600 kroner til snekastning med lejet mandskab.

1942: Det vedtages, at kommunen overtager sygeplejen fra 1. april 1943.
Ligningsperioden 1937 til 1943: Skatteprocenten svinger fra 3,0 til 3,92. Kirkeskatteprocenten fra 0,5 til 0,7. Grundskyldspromillen fra 6,4 til 8,4 og ejendomsskyldspromillen fra 4,8 til 6,3.

Sognerådsperioden fra 1. april 1943 til 31. marts 1946

Kun en tre-årig periode, antagelig på grund af 2. verdenskrigs ophør, og at den forrige periode havde været på seks år.
Formand: Bødkermester Edelskov, Lundby St.
Næstformand: Portør Christian Olsen, Lundby St.
Kasserer: Gårdejer Hans Hansen, Gl. Lundby
Øvrige medlemmer: Gårdejer Christian Larsen, Gl. Lundby, snedkermester Anders Nielsen, Lundby St., førstelærer C. F. Michelsen, Gl. Lundby og købmand Henry Hansen, Gl. Lundby.
Kommunale revisorer: Brygger Hartvig Jensen og sognefoged Ingemann Petersen.

1943: En række beboere ansøgte om tilladelse til anskaffelse af elektriske kogeplader, hvilket blev bevilget. Senere kom der en henstilling fra SEAS om at man indstillede disse tilladelser.
Der forelå flere ansøgninger om huslejeforhøjelse, og de fleste blev bevilget.

1944: Der blev oprettet kommunalt vagtværn, et for Gl. Lundby og et for Lundby Stationsby, hvert på seks mand.

1945: Der holdes åstedsforretning på den private vej fra Gl. Lundby til Nebletorp, og der foretages partsfordeling gældende for fem år, hvor lodsejerne i Gl. Lundby og Nebletorp tildeles parter.

Den 3. oktober 1945 kommer der meddelelse fra Indenrigsministeriet om eftergivelse af kommunehjælp ydet med fattighjælps virkning og i forbindelse hermed udarbejdelse af tillægslister samt berigtigelse af disse. (Hidtil havde det været således, at modtagelse af fattighjælp betød fortabelse af valgret).

Ligning i 1945: Skatteprocent 2,77. Grundskyldspromille 11,6 og ejendomsskyldspromille 8,7.

Sognerådsperioden 1. april 1946 til 31. marts 1950

Formand: Bødkermester Edelskov, Lundby St.
Næstformand: Boghandler Jørgen Eriksen, Lundby St.
Kasserer: Portør Chr. Olsen, Lundby St.
Øvrige medlemmer: Gårdejer Niels P. Rasmussen, Munkeskov, købmand Henry Hansen, Gl. Lundby, førstelærer C. F. Michelsen, Gl. Lundby og snedkermester Anders Nielsen, Lundby St.
I 1947 udtræder snedkermester Anders Nielsen af sognerådet på grund af sygdom, og i hans sted indtræder gårdejer Henry Jensen, Tornkærgård.
Kommunale revisorer: Landpost Knud Hansen og landbrugslærer Stubager Sørensen. Landbrugslærer Stubager Sørensen rejser allerede i 1946 og erstattes af fodermester Blom Hansen, Lundbygård, som imidlertid rejser i 1949 og erstattes af gårdejer Alfred Jørgensen, Baunehøj.

1946: Meddelelse fra amtet, at et biografteater i Lundby ikke kan anbefales.

1947: Graver Villy Petersen, Gl. Lundby antages som skatteopkræver. Der optages et lån på 300.000 kroner i Bondestandens Sparekasse til påtænkt skolebyggeri og udvidelse af Alderdomshjemmet.

1948: Der foreligger et cirkulære om indførelse af små bogstaver.
Man går over til at opkræve skatten pr. giro, men det giver ikke så godt resultat, så allerede i 1949 ansættes skrædermester Edvard Petersen som skatteopkræver.
Ligningsforhold: Efter i mange år at have lignet med 40 pct. på fast ejendom og 60 pct. på formue og lejlighed (indtægt), så ændres dette i 1946 til henholdsvis 25 pct. og 75 pct.
Ved beregning af indtægten fastsættes følgende: Børnebidrag 400 kroner for hver af de to første børn, og 500 kroner for hver af de efterfølgende.
Hustruindtægt fradrages med halvdelen, dog højst 2000 kroner. Nulpunktet for forsørgere ansættes til 4500-5000 kroner og for ikke-forsørgere til 2500-3000 kroner.
Indtægter over nulpunktet får forhøjelser, og under nulpunktet nedsættelser efter en bestemt skala.
Fradrag i ejendomsskyld: 7000 kroner.
Skatteprocent fra 5,2 til 5,4 og
kirkeskatteprocent fra 0,6 til 0,7.
Grundskyldspromille 12,8 og
ejendomsskyldspromille 9,6.

Sognerådsperioden 1. april 1950 til 31. marts 1954

Formand: Gårdejer Niels P. Rasmussen, Munkeskov
Næstformand: Gårdejer Henry Jensen, Tornkærgård
Kasserer: Portør Chr. Olsen, Lundby St.
Øvrige medlemmer: Bødkermester Edelskov, Lundby St., fru læge Evers, Lundby St., boghandler Jørgen Eriksen, Lundby St. og købmand Henry Hansen, Gl. Lundby.
I 1950 rejser fru Evers fra kommunen, og i stedet indtræder smedemester Erik Jensen, Gl. Lundby, og i 1953 rejser købmand Henry Hansen til Grønland, og i stedet indtræder arbejdsmand Georg Nielsen, Lundby St.
Kommunale revisorer: Gårdejer Alfred Jørgensen, Baunehøj og banearbejder Frederik Jensen, Lundby St.
Der fastsættes fast kontortid på Alderdomshjemmet tre dage om ugen.

1950: Jordemoderen får bolig i Lundby.
I kommuneskolen indlægges vand, W.C. og vaskekummer.
Justitsministeriet køber murermester Jacob Rasmussens ejendom til bolig for landbetjenten (Antonsen og senere Nielsen).

1951: Kommunen lejer et moseareal på ca. to tønder land af hofjægermester Collet, Ludnbygård til sportsplads. Lejemål: fem år. Lidt senere tilbyder kommunen at betale 3/4 af udgifterne ved opførelse af et klubhus på sportspladsen, og hofjægermester Collet, som ejer arealet på sportspladsen, ville i så fald forære dette til Gymnastikforeningen.

1952: I år som de fleste år får to tivoliejere tilladelse til at opstille luftgynge mv. hver en uge.

1953: Banearbejder Frederik Jensen antages som pantefoged.
Arkitekt Halleløv, Haslev, fremsender overslag over udgifter til eventuel ny skole: 587.200 kroner minus statstilskud 161.500 kroner. Det betyder en udgift på 425.700 kroner til kommunen.
Lønnen for snekastning sættes til 20 kroner pr. dag.
Skatteudskrivning i 1951: 133.768 kroner.

Sognerådsperioden 1. april 1954 til 31. marts 1958

Formand: Førstelærer C. F. Michelsen, Gl. Lundby
Næstformand: Gårdejer Johannes Hansen, Gl. Lundby
Kasserer: Portør Chr. Olsen, Lundby St.
Øvrige medlemmer: Gårdejer A. Bonde Jensen, Lundbytorp, mejerist A. J. Gillesberg, Lundby St., landbrugslærer Svend Jacobsen, Lundby St. og arbejdsmand Georg Nielsen, Lundby St.
Kasserer Chr. Olsen dør i 1955 og afløses på denne post af mejerist Gillesberg. Som nyt medlem i sognerådet indtræder banenæstformand Poul E. Jensen, Lundby St.
Kommunale revisorer: Skomagermester Børge Hansen og landbrugslærer Thomsen, begge Lundby St.
Landbrugslærer Thomsen rejser allerede i 1954. I hans sted vælges landbrugslærer Simonsen, Lundby St.
I 1957 vælges to nye kommunale revisorer: Købmand J. Preben Jensen og postbud Emil Hansen, begge Lundby St. Emil Hansen beder sig hurtigt fritaget for hvervet, og i stedet vælges fru trafikassistent Mortensen, Lundby St.

1955: Det vedtages med fem stemmer mod 2 at oprette et bibliotek, og det vedtages af lade arkivar Kragelund Jensen ordne kommunens arkiv. Bårse, Udby, Beldringe og Lundby sogneråd bliver enige om at opføre et fælles alderdomshjem i Bårse ved Lundbyvejen.
Sognerådet vedtog at lade kommunen rejse en mindesten for Danmark Befrielse på Trekanten i Gl. Lundby.
Fra amtet forelå der skrivelse om, at kommunens skatterestanceprocent var på 38,85 pr. 31. marts 1954, hvorefter man pålagde kommunen at få nedbragt denne procent med alle midler. (Såvidt jeg husker, var amtet ude efter de kommuner, hvis skatterestanceprocent lå på over 15).
Det vedtoges med fire stemmer mod tre at ansætte kommunesekretær fra 1. januar 1956. Gillesberg fortsætter som kasserer indtil denne tid.
Der indkom 19 ansøgninger til stillingen som kommunesekretær, og af disse antoges kommuneassistent Vagn Sørensen, Raklev ved Kalundborg med tiltrædelse 1. januar 1956, og ejendommen matr. nr. 13 ab blev købt til sekretærbolig for 26.000 kroner.

1956: Der forelå forslag til fordeling af anlægsudgifter ved det påtænkte rensningsanlæg ved Lundby Stationsby med 3/15 til industrien, 8/15 til eksisterende bebyggelse og 4/15 til kommunen. Det blev senere ændret til henholdsvis 3/15, 9/15 og 3/15.
Det vedtoges at indføre særundervisning i kommuneskolen fra 1. april 1956.
Sognerådet ønsker ikke at overtage den private vej Gl. Lundby - Nebletorp som sognevej.

1957: Der foreligger landvæsenskommissionskendelse vedrørende kloakering af Lundby Stationsby.
Skatterestance pr. 31. december 1956: Kommune- og kirkeskat: 20,5 pct.. Statsskat: 13,3 pct.
Som Lundby kommunes andel i Bårse Alderdomshjem betales 355.287 kroner.
Ligning: Ligningsforhold 40 pct. på fast ejendom og 60 pct. på formue og lejlighed (indtægt) vedtoges med fire stemmer imod tre. Skatteprocent fra 4,43 til 5,36. Kirkeskatteprocent 0,7 alle årene. Grundskyldspromille fra 18,0 til 18,4. Bygningsskyld fra 13,5 til 13,8 promille. Fradrag i bygningsskyld 16.000 kroner. Nulpunktet ændret fra 5500 kroner til 6000 kroner i 1957.

Sognerådsperioden 1. april 1958 til 31. marts 1962

Formand: Gårdejer Johannes Hansen, Gl. Lundby
Næstformand: Førstelærer C. F. Michelsen, Gl. Lundby
Øvrige medlemmer: Gårdejer A. Bonde Jensen, Lundbytorp, banenæstformand Poul E. Jensen, Lundby St., snedkermester Erik Larsen, Lundby St., gårdejer Alfred Jørgensen, Baunehøj og murermester L. Hermansen, Lundby St.
Kommunale revisorer: Købmand Preben Jensen og fru Else Mortensen, begge Lundby St.
I 1959 rejser købmand Preben Jensen, og i hans sted vælges stationsforstander E. M. Jensen, Lundby St.

1958: Det vedtoges at lade opføre kommunekontor med sekretærbolig på grunden matr. nr. 10 a, 2 parceller. I forbindelse hermed optages lån på 60.000 kroner.
Forslag om skoleforbund mellem Køng, Bårse, Udby og Lundby kommuner blev drøftet, og der var fuld enighed om at tilslutte sig forslaget.
Med fem stemmer mod to blev det vedtaget, at Lundby kommune overtager gadebelysningsanlægget samt drift og vedligeholdelse af dette fra 1. april 1959.

1959: Indbyggertal 923.
Skatterestance pr. 31. december 1958: 12,7 pct. (Nu er man kommet under de 15 pct.!).
C. F. Michelsen fratræder som førstelærer ved kommuneskolen 31. juli 1959 på grund af alder, men fortsætter dog i skolen som vikar.
Det vedtoges med seks stemmer mod en at gå ind for, at der i forbindelse med den påtænkte nye forbundsskole opføres eksamensoverbygning.
Der foretages sammenlægning af hjemmeplejen i Bårse, Beldringe, Udby og Lundby kommuner.
Det vedtoges at opstille 100 meter sneskærm som forsøg. Dagløn for snekastning: 32 kroner.
Den nye administrationsbygning færdig. Håndværkerudgifter: 120.224 kroner.
Der indrettes bibliotek i det tidligere sognerådslokale i det gamle alderdomshjem.

1960: Kommunens beboere indbudt af sognerådet til møde på Lundby Kro til drøftelse af den nye forbundsskoleordning. Amtskonsulent J. Ingemann Petersen var til stede. Der var tilfredshed med sognerådets disposition i skolespørgsmålet, og der arbejdes videre med sagen.
Fru Sigrid Sørensen, Nr. Vilstrup, køber den tidligere sekretærbolig for 38.000 kroner.
Det tiltrædes, at Realskolen underviser kommunens undervisningspligtige børn i 7. skoleår fra skoleårets begyndelse 1960-61.
Kommunen får forkøbsret på ca. seks tønder land tilhørende proprietær fru Frede Trap, Bøgebjerggård, i forbindelse med opførelse af forbundsskole. Arealet er beliggende op til Sværdborgvejen, øst for denne og umiddlebart syd for den private vej til Bøgebjerggård.
Der foreligger skitseforslag vedrørende forbundsskolen fra arkitekterne Dych Madsen, Zander Olsen og Knudsen Petersen.
Sognerådet drøftede kommunesammenlægning og var enige om at støtte bestræbelserne for sammenlægning af Køng, Hammer og Lundby kommuner.

1961: Lundby sogneråd havde indbudt Bårse, Beldringe, Hammer, Køng, Sværdborg og Udby sogneråd til et møde på Lundby Kro for at drøfte muligheden for sammenlægning af disse kommuner til en storkommune. Fuldmægtig Henning Strøm, Indenrigsministeriet, redegjorde for muligheden for sammenlægning. Det blev oplyst, at med Lundby som centrum var ca. 90 procent af ovennævnte kommuners indbyggere boende indenfor en radius på 7 kilometer. Der blev talt både for og imod en sådan sammenlægning, og det vil blive drøftet nærmere i de enkelte kommuner inden stillingtagen.
Som pantefoged i stedet for Frederik Jensen valgtes kørelærer Ole Olsen.
Det vedtoges med seks stemmer mod en at købe 25 grunde beliggende vest for Sværdborgvejen af frk. Birgitte Trap, Bøgebjerggård samt at købe ca. 4000 kvm. af fru Katrine Henriksen. Dette areal er beregnet til lærerboliger.
Der foreligger kontrakt mellem Hammer sogneråd og skoleforbundet om undervisning af realskolebørn og børn fra 8. og 9. skoleår fra Hammer kommune.
Amtet godkender, at skoleforbundet køber Realskolen pr. 1. august 1961. Lundby kommunes andel efter befolkningstallet: 77.060 kroner.
Den påtænkte forbundsskole får navnet "Svend Gøngeskolen".
Vandløbet fra Sværdborgvejen til udløb i Øagergrøften optages som offentligt vandløb.

Ligning: 25 pct. på fast ejendom og 75 pct. på formue og lejlighed (indtægt) blev vedtaget med fire stemmer mod 3, men amtet ændrede det til henholdsvis 35 og 65 pct.
Skatteprocent fra 5,78 til 6,014.
Kirkeskatteprocent: 1,0
Grundskyldspromille: 18,6
Ejendomsskattepromille: 13,95
Fradrag i ejendomsskyld: 22.000 kroner
I 1961 vedtoges det at gå bort fra beregning fra nulpunkt med forhøjelser og nedsættelser og i stedet bruge personfradrag. Med fire stemmer mod tre vedtoges det at sætte personfradraget til 3000 kroner for forsørgere og 2000 for ikke-forsørgere.

1962: Skatteudskrivning: 331.342 kroner.

Sognerådsperioden 1. april 1962 til 31. marts 1966

Formand: Gårdejer Johannes Hansen, Gl. Lundby
Næstformand: Gårdejer Alfred Jørgensen, Baunehøj
Øvrige medlemmer: C. F. Michelsen, Gl. Lundby, landbrugslærer Chr. Gedbjerg, banenæstformand Poul Jensen, købmand Henry Hansen og snedkermester Erik Larsen.
I 1962 rejser C. F. Michelsen og i stedet indtræder mejerist A. J. Gillesberg, og samme år rejser landbrugslærer Gedbjerg, og i hans sted indtræder fodermester Eli Christiansen, Lundbygård.
Kommunale revisorer: Stationsforstander E. M. Jensen og fru Else Mortensen. I 1963 anmoder stationsforstander Jensen om fritagelse for hvervet på grund af alder, og i hans sted vælges regnskabsfører Henning Carlsen. I 1965 rejser fru Else Mortensen og i hendes sted vælges kontorassistent Jonna Nielsen, Lundbygård.

1962: Sognerådet anmoder politimesteren om at foranledige hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen gennem Gl. Lundby og Lundby Stationsby på amtsvejen. Dette kan politimesteren imidlertid ikke imødekomme.
Det vedtoges at tilstræbe en kommunesammenlægning af kommunerne Sværdborg, Køng og Lundby, og der nedsættes et udvalg på tre medlemmer fra hver kommune til at arbejde nærmere med sagen.

1963: Snekastning: 38 kroner pr. dag.
Kommuneskolen i Gl. Lundby sælges til fabrikant Finn Christiansen, "Toraco", Nærum, for 60.000 kroner.
Hammer sogneråd meddeler, at sognerådet efter beboerafstemning har vedtaget at søge sammenlægning med Fladså kommune fra 1. april 1966.
Køng sogneråd meddeler, at man for tiden ikke er interesseret i sammenlægning af kommunerne, og det samme meddeler Sværdborg sogneråd.
Det vedtages at ansætte lærer Axel Johansson ved Lundby kommuneskole.
Det vedtoges at oprette fem lærerboliger i forbindelse med forbundsskolen.
Der rejses en mindesten for Gøngehøvdingen, Svend Povlsen, foran det tidligere alderdomshjem i Gl. Lundby.

Mindestenen for Gøngehøvdingen Svend Povlsen foran det gamle alderdomshjem i Gl. Lundby

Der holdes rejsegilde på Svend Gøngeskolen den 18. oktober 1963.

1964: Opstilling af udgifter ved forbundsskolen:
Forbundsskolen ........... 4.478.000 kroner
Inspektør- og pedelbolig...194.500 kroner
4 stk. lærerboliger...........418.800 kroner
ialt .............................5.091.300 kroner
minus ansøgt statstilskud ..921.200 kroner
I alt nettoudgift.............4.170.100 kroner
Det vedtoges at optage et 25 årigt lån i Bondestandens Sparekasse på en million kroner.
Medhjælp på kommunekontoret: 600 timer årligt fra 1. januar 1964.
Skolebestyrelsen ved forbundsskolen består af fire medlemmer fra Køng kommune, tre medlemmer fra Bøgebjerg kommune og to medlemmer fra Lundby kommune. (Bøgebjerg kommune var en sammenlægning af de tre ret små landkommuner Bårse, Beldringe og Udby).
Lundby kommunes andel i Bårse Alderdomshjem: 35 pct.
Svend Gøngeskolen: Undervisningen begynder 19. august, og indvielsen foretages den 26. oktober 1964.

1965: Kommunen køber den sidste del af Møllergårdens jord, 5.390 kvm.
Amtsrådet fremsender skrivelse til kommunen med anmodning om at vise tilbageholdenhed på det økonomiske område, og henviser til et cirkulære herom.
Der indføres gade- og vejnavne samt husnumre.

1966: På Svend Gøngeskolen er der 65 elever fra Lundby kommune.

Ligning: 1962: 19 pct. på grundværdi og 81 pct. på indkomst. Skatteprocent fra 11,6 til 15,4 og kirkeskatteprocent fra 1,2 til 1,6.
I 1964 var grundskyldspromillen 23 og bygningsskyldspromillen 13,98. (Har tidligere været 3/4 af grundskylden, men bliver nu aftrappet for helt at forsvinde i løbet af 28 år). 1966: Grundskyldspromille: 10. Skatteudskrivning i samme år: 779.000 kroner.

Sognerådsperioden 1. april 1966 til 31. marts 1967

Formand: Gårdejer Johannes Hansen, Gl. Lundby
Næstformand: Fodermester Eli Christiansen, Lundbygård
Øvrige medlemmer: Købmand Henry Hansen, Gl. Lundby, installatør Jens C. Jensen, Lundby St., banenæstformand Poul E. Jensen, Lundby St., fru Karen Steffensen, Lundby St. og konsulent Erling Vilhelmsen, Lundby St.
Kommunale revisorer: Regnskabsfører Henning Carlsen og konsulent Erling Vilhelmsen.

1966: Jonna Nielsen antages som konsulent på Lundby kommunekontor.
Det vedtoges at foretage kommunesammenlægning med Køng kommune fra 1. april 1967 at regne, og der afholdes fællesmøde mellem de samlede sogneråd den 12. december 1966.
Ungdomsskolen på Svend Gøngeskolen har ca. 380 elever, fordelt på 35 hold. Eleverne kommer fra Bøgebjerg, Fladså, Køng, Sværdborg og Lundby kommuner. Ungdomsskolens repræsentantskab har biavler Johannes Christiansen, Lundby St. som formand, og leder af skoeln er lærer H. C. Steffensen, Lundby St.

1966: Jordemoderembedet i Lundby omfatter Udby, Bårse, Hammer, Lundby, Vejlø-Vester Egesborg, Køng og Sværdborg sogne.

1967: Vejmand B. Jokumsen fratræder på grund af sygdom. Der var 11 ansøgere til stillingen. Valgt blev Svend Hansen, Munkebo.
Kørelærer Ole Olsen opsiger sin stilling som pantefoged fra 1. april 1967.
Det vedtoges at holde sognerådsvalg den 14. marts 1967 i forbindelse med kommunesammenlægningen med Køng kommune.

Dette var et lille udpluk af hvad de forskellige sogneråd har foretaget i de 59 år, hvor Lundby var en selvstændig kommune. Foruden de sædvanlige gøremål har 1. og 2. verdenskrig med deraf følgende restriktioner og forordninger, og senere byggeri af alderdomshjem og skole og endelig mange drøftelser om kommunesammenlægning, givet et stort arbejde for sognerådene.
I de 59 år har der været ni sognerådsformænd, som har fungeret fra 1 1/4 til 14 år. Længst gårdejer Niels Peter Rasmussen, Munkeskov, derefter gårdejer Johannes Hansen, Gl. Lundby og parcellist Lars Rasmussen, Lundbytorp, i henholdsvis 14, 9 og 8 år.
Med hensyn til ligning kan det nævnes, at de anførte skatteprocenter er kommuneskat. Derudover var der skat til stat og amt. Det store fald i grundskyldspromillen fra 1964 til 1966 skyldes antagelig meget kraftig stigning i ejendommenes grundværdi, og at bygningsskyldsværdien var faldende skyldtes, som tidligere nævnt, at denne blev nedtrappet, og nybyggeri var de senere år fritaget for bygningsskyld.

Lundby i august 1988
Herman Rasmussen