Sognefogeder
i Lundby
I
1791 - i lov af 11. november - bestemte kong Christian den VII, at der
skulle være sognefogeder i alle sogne, også i Lundby Sogn.
Vi har formentlig den komplette række af sognefogeder i Lundby.
Baggrunden var denne:
Vi Christian den Syvende, ofv.,: At, da det er nødvendigt, at der allevegne i Vort Rige Danmark beskikkes duelige mænd af bondestanden til at være Sognefogeder; men Vi erfare, at de, som dertil kunde være bedst skikkede, ikke sjeldent vægre sig ved at imodtage dette Embede, deels fordi dem ikke er tillagt nogen passende belønning for deres tilvorende Arbeide og Møie, deels fordi de ofte savne den Agtelse og Velvillighed hos Almuen, der udfordres, naar de med Virksomhed og Nytte Skulle kunne opfylde de dem paaliggende Pligter saa have Vi, i henseende til Sognefogedernes Udnævnelse, Forretning og Belønning, allernaadigst fundet for godt, herved at anordne følgende: Amtmanden skulle i hvert sogn beskikke en sognefoged og uden betaling meddele ham ordentlig bestalling paa denne tieneste, hvilken strax bør oplæses af prædikestolen til Almuens Efterretning. Dertil bør altid vælges en af de skikkeligste, redeligste og meest kyndige Mænd blandt Sognets Almue. De, som nu ved Extrasessionerne ere eller herefter blive beskikkede til Lægdsmænd, skulle ikk være undtagne fra tillige at kunne udnævnes til Sognefogeder, ei heller disse fra at antages til Lægdsmænd, faaat begge fornævnte Embeder, hvor det findes passende og tjenligt, kunne forenes.
De væsentlige af Sognefogedernes Pligter ere:
(opsat i følgende punkter der er stærkt sammenfattet her)
1. Udføre øvrighedens befalinger vedrørende justits.
2. Selv holde øje med god orden i sit sogn.
3. Hvis nogen forfalder til kroshold, krosgang og lignende, skal sognefogeden advare og formane ham.
4. Gør nogen sig skyldig i drab, tyveri m.m. skal han hefte ham.
5. Fremmede betlere skal han straks hefte.
6. Holde øje med om der viser sig tegn til opløb i almuen, grunden til dette skal han meddele øvrigheden eller til kongen selv.
7. Inddrive bøder.
8. Bringe øvrighedens bud fra sogn til sogn.
9. Sognefogeden skal være den mest agtede i almuen, og han skal have sæde i samkvemmet.
10. Sognefogeden er fritaget for kongerejser, indkvarteringer, vejarbejde og lignende.
11. Han er fri for at være delikvent og bropenge.
12. Han må nyde 12 skilling i salærio ved udpantning.
Baggrunden var denne:
Vi Christian den Syvende, ofv.,: At, da det er nødvendigt, at der allevegne i Vort Rige Danmark beskikkes duelige mænd af bondestanden til at være Sognefogeder; men Vi erfare, at de, som dertil kunde være bedst skikkede, ikke sjeldent vægre sig ved at imodtage dette Embede, deels fordi dem ikke er tillagt nogen passende belønning for deres tilvorende Arbeide og Møie, deels fordi de ofte savne den Agtelse og Velvillighed hos Almuen, der udfordres, naar de med Virksomhed og Nytte Skulle kunne opfylde de dem paaliggende Pligter saa have Vi, i henseende til Sognefogedernes Udnævnelse, Forretning og Belønning, allernaadigst fundet for godt, herved at anordne følgende: Amtmanden skulle i hvert sogn beskikke en sognefoged og uden betaling meddele ham ordentlig bestalling paa denne tieneste, hvilken strax bør oplæses af prædikestolen til Almuens Efterretning. Dertil bør altid vælges en af de skikkeligste, redeligste og meest kyndige Mænd blandt Sognets Almue. De, som nu ved Extrasessionerne ere eller herefter blive beskikkede til Lægdsmænd, skulle ikk være undtagne fra tillige at kunne udnævnes til Sognefogeder, ei heller disse fra at antages til Lægdsmænd, faaat begge fornævnte Embeder, hvor det findes passende og tjenligt, kunne forenes.
De væsentlige af Sognefogedernes Pligter ere:
(opsat i følgende punkter der er stærkt sammenfattet her)
1. Udføre øvrighedens befalinger vedrørende justits.
2. Selv holde øje med god orden i sit sogn.
3. Hvis nogen forfalder til kroshold, krosgang og lignende, skal sognefogeden advare og formane ham.
4. Gør nogen sig skyldig i drab, tyveri m.m. skal han hefte ham.
5. Fremmede betlere skal han straks hefte.
6. Holde øje med om der viser sig tegn til opløb i almuen, grunden til dette skal han meddele øvrigheden eller til kongen selv.
7. Inddrive bøder.
8. Bringe øvrighedens bud fra sogn til sogn.
9. Sognefogeden skal være den mest agtede i almuen, og han skal have sæde i samkvemmet.
10. Sognefogeden er fritaget for kongerejser, indkvarteringer, vejarbejde og lignende.
11. Han er fri for at være delikvent og bropenge.
12. Han må nyde 12 skilling i salærio ved udpantning.
1.
Hans Hansen (1791-1803)
Om
Lundby Sogns første sognefoged ved vi følgende: Han døde
den 29. oktober 1803, 62 år gammel. I Kirkebogen står: "29/10-1803
døde sognefoged og lægdsmand Hans Hansen i Lundby, mand 62
år".
62 år tidligere står i Kirkebogen: "2. påskedag 1742 blev Hans Jensen, Lundbys, søn døbt og kaldet Hans. Gamle Niels Hansens kone bar ham. Faddere: Peder Simonsen, Jens Pedersens søn, gamle Niels Hansens karl, Niels Nielsens kone og karl, alle af Lundby."
62 år tidligere står i Kirkebogen: "2. påskedag 1742 blev Hans Jensen, Lundbys, søn døbt og kaldet Hans. Gamle Niels Hansens kone bar ham. Faddere: Peder Simonsen, Jens Pedersens søn, gamle Niels Hansens karl, Niels Nielsens kone og karl, alle af Lundby."
2.
Peder Hansen, Gård nr. 3 (1803-1821)
Vi
kan ikke ganske bestemt vide, hvornår Peder Hansen afløste
Hans Hansen som sognefoged. Men det var formentlig omkring 1803. For i
Kirkebogen står nemlig for den 19. oktober 1803, at et barn blev
"båret af sognefoged Peder Hansens kone i Lundby".
Peder Hansen er altså blevet sognefoged i 1803.
Peder Hansen havde gård nr. 3 - det var en gård, der lå, Smedestræde 6 nu ligger. Peder Hansen blev født 1774 som søn af Hans Hansen, foregående sognefoged og døde den 28. juni 1821. Han er i kirkebogen nævnt som sognefoged 1803, 1807, 1809, 1810, 1812 og 1815. Har antagelig været sognefoged til sin død i 1821.
Peder Hansen er altså blevet sognefoged i 1803.
Peder Hansen havde gård nr. 3 - det var en gård, der lå, Smedestræde 6 nu ligger. Peder Hansen blev født 1774 som søn af Hans Hansen, foregående sognefoged og døde den 28. juni 1821. Han er i kirkebogen nævnt som sognefoged 1803, 1807, 1809, 1810, 1812 og 1815. Har antagelig været sognefoged til sin død i 1821.
3.
Hans Larsen, Bredemarksgården (1821-1829)
Hans
Larsen var fra Bredemarksgården, søn af hovbonde Lars Pedersen,
og bror til Ane Pedersdatter, som blev gift med Hans Pedersen fra Transinggården.
Bredemarksgården lå mellem Møllergården og Espelund, men som blev revet ned i sidste halvdel af 1800-tallet. Stuehuset blev i øvrigt genopført på Lundby Hovedgade nr. 139.
Hans Larsen var født 1779 og han døde 24. september 1829. Han var gift med Ane Hansdatter, også født 1779 - død 7. februar 1832. Hans Larsen var antagelig sognefoged fra 1821 til 1829. Ved dødsfaldet nævnes han i Kirkebogen som selvejergårdmand og sognefoged.
Bredemarksgården lå mellem Møllergården og Espelund, men som blev revet ned i sidste halvdel af 1800-tallet. Stuehuset blev i øvrigt genopført på Lundby Hovedgade nr. 139.
Hans Larsen var født 1779 og han døde 24. september 1829. Han var gift med Ane Hansdatter, også født 1779 - død 7. februar 1832. Hans Larsen var antagelig sognefoged fra 1821 til 1829. Ved dødsfaldet nævnes han i Kirkebogen som selvejergårdmand og sognefoged.
4.
Niels Jensen, Baunehøj (1829-1836-37)
Niels
Jensen, Baunehøj, blev født 1778 og døde den 21.
januar 1844. Han var sognefoged fra 1829 og til 1836 eller 1837, da hans
stedsøn overtog embedet.
5.
Peder Sørensen, Baunehøj (1836-37-1841)
Peder
Sørensen, Baunehøj, var stedsøn af Niels Jensen.
Han var født 1808, og døde 24. december 1858. Han blev gift
1836, og ved det første barns fødsel i 1837 nævnes
han som sognefoged, men fratræder allerede i 1841.
6.
Hans Jacobsen, Troldhøjgård (1841-1871-72)
Hans
Jacobsen, Troldhøjgård (Johannes Hansens gård), blev
født 18. januar 1801 og døde 12. marts 1872. Allerede i
1841 ved en barnefødsel nævnes han som sognefoged, og ved
dødsfaldet nævnt som sognefoged i 30 år.
7.
Peder Pedersen, Tranekærgård (1871-72?-1896)
Peder
Pedersen fra Tranekærgård blev født den 21. maj 1837
og døde i 1896. Han var antagelig sognefoged fra 1871 eller 1872
til 1896, men han er ikke nævnt som sognefoged ved barnefødsler
i 1872, 1874 og 1875, men derimod ved et barns død i 1876. Måske
har der været en anden sognefoged fra 1871-72 til 1876.
8.
Jeppe Hansen, Hvidhøj (1896-1933)
Jeppe
Hansen, Hvidhøjgård, der blev født 25. april 1862,
var sognefoged fra 1896 til den 1. januar 1933.
9.
Ingeman Petersen, Hvidhøj (1933-1950)
Ingemann
Petersen, Hvidhøj, Jeppe Hansens svigersøn, var sognefoged
fra 1. januar 1933 og indtil stillingen som sognefoged ophørte
i 1950. Han var dermed Lundbys sidste sognefoged.