Untitled Document

årlige maskerade, fredag d. 18. En maskerade oven i købet med optog. Sådan et arrangement var som bekendt en morsom vinteraktivitet, der skulle forkorte den mørke årstid, indtil foråret og lyset kom, og kålgården og marken kaldte på sin kvinde og sin mand.
Men også fugleskydning med efterfølgende landbobal i august 1876 stod han for. Allerede kl. 8 om morgenen påbegyndtes skydningen, og gevinsterne var i københavnsk prøvesølv til en værdi af 180.- kr.
Andre kunne selvfølgelig også afholde arrangementer i gæstgiveriet, som f.eks. når der var offentlig auktion eller møder med foredrag. F. eks. blev der fredag d. 28. januar 1876 afholdt et møde, hvor typograf Løber fra København holdt foredrag om "Selvhjælpens, særlig alderdomsforsørgelseskassers, betydning for arbejderen." Der var fri adgang, men krofatter har nok beregnet en lille indkomst, når foredragsgæsterne var blevet brødflove og tørstige, inden turen atter gik hjemad.
For manges vedkommende måske en længere tur med hesten spændt for, rejsekåben lukket godt i halsen og uldhuen trukket ned over ørerne - det var jo i januar måned..
Det hændte - ikke så sjældent endda, at der afholdtes auktion over diverse ejendele. Det har vi flere eksempler på, f. eks. i 1876, hvor fæstegårdmand Hans Peder Hansen på begæring af skifteretten bortsælger personlige effekter, som f.eks. borde, stole, skabe, senge, sengeklæder, linned, kjøkkentøj, bryggeri og mejeri. Desuden inventar f.eks. avlsredskaber som vogne, seletøj, plove, harver, en hest, køer, får, svin m.m.m.
Annoncen afsluttes med følgende passus: Vederhæftige kjøbere gives kredit til Mikkelsdag, dvs. d. 29. september.
Indtil 1770 var der høstfest og alle engles fest på Mikkelsdag, men også siden har dagen spillet en stor rolle inden for landbruget. Bl.a. ved vi, at Bymandslavet på Svinø vælger oldermand og holder Mikkelsgilde den dag i dag .
Annoncen for auktionen var udskrevet d. 20. maj, og den fandt sted d. 1. juni 1876. Det var Friderichsen fra By- og Birkekontoret i Vordingborg, der var underskriver af annoncen, og man kan let forestille sig, at de tilstedeværende potientielle købere på et tidspunkt har følt stor tørst - måske også sult, og det var jo lige netop meningen. Så kunne der ske noget i krostuen.
En anden auktion samme år fandt sted på grund af fraflytning, og ved offentlig auktion skulle der bortsælges borde, stole, senge, madrasser, 2 sofaer, 2 lange borde med tilhørende bænke, 1 hængelampe, mindre borde, 1 lysekrone, 1 to-etages kakkelovn med kogeindretning, glas, porcelæn, køkkentøj og en del brædder. Auktionen foregik d. 31. oktober kl. 11 om formiddagen, og der kunne fås kredit indtil d. 1. februar 1877.
Endnu en auktion afholdtes af kreaturhandler P. Hansen i Lundby. Han skulle bl.a. bortsælge 100 stk. jyske lam, 2 gode arbejdsheste, en næsten ny gig, en del gode sengeklæder samt gåsefjer.
Lørdag mellem jul og nytår i 1876 afholdt Elevforeningen for folkehøjskolen "Frederik den 7.'s minde" i Brøderup et offentlig møde. Elevforeningens medlemmer var selvfølgelig selvskrevne, men også andre af folkeoplysningens venner blev indbudt.
I 1880 ved vi, at gæstgiveren hed Niels Hansen. Han var fynbo, født i Nørre Broby. Han var gift med Anna Kristella Larsen og de havde fået 2 børn, mens de var i Lundby. Sjovt nok blev en af hans tjenestepiger, nemlig Marie Petersen, ligeledes fra Nørre Broby gift med købmand Marius Sophus Andersen fra købmandsgården vest for banen. Denne købmand Andersen blev en af sognets store købmænd, etableret som han efterhånden blev i købmandsgården, hvor der indtil for nylig var el-installations-forretning.
På dette tidspunkt, nemlig februar 1880, var der 4 tjenestefolk ansat på kroen, hvoraf en som sagt kom fra Nørre Broby på Fyn, mens de øvrige kom fra Holbæk, Herlufmagle og Lundby.
I folketællingen 1890 har vi gæstgiver Larsen, Sophus Ludvig Larsen. Han var fra Roskilde, men var kommet til Lundby i midten af 1880'erne med konen Anna Kirstine, der var født i Næstved. Sammen fik de her i sognet 3 børn. Larsen var ikke ejer af kroen, det blev han først i 1895 da Lundby Gæstgiveri og rejsestalden blev solgt til ham. Sælgeren var Christine Brandt, enken efter storkøbmand Frederik Ludvig Brandt i Næstved. Samme dag solgte hun iøvrigt Lundby Købmandsgård samt magasinbygningen ved banen til Sofus Andersen. Også de bygninger havde hendes forudseende mand ladet opføre, da banen kom.
De lundbyske besiddelser skulle realiseres.
Enken var ca. 60 år og kunne vel nok bruge midler til at forsøde livet med i Næstved, hvor også hendes 2 børn Frederik og Victor boede.
Både købmand Andersen og gæstgiver Larsen havde i flere år været forpagtere af henholdsvis købmandsgård og gæstgiveri. Nu var de altså ejere.
I 1890'erne var kroen ligeledes rammen om auktioner af forskellig slags. Det kunne være salg af møbler og andet indbo, hvis en borger fraflyttede sognet, og det kunne være auktion over heste, de såkaldte remonter, der er unge - ikke færdiguddannede militærheste.
I 1890 hed staldforpagteren Hans Peter Andersen, og han var født i Hammer. Han havde ansvar for rejsestalden, hvor der kunne opstaldes 80 heste. Både besøgende til kroen og rejsende med jernbane nord - eller sydpå eller måske med postdiligencen til Præstø skulle have mulighed for at få opstaldet hestene, så de med god forplejning og hvile kunne transportere deres ejere hjem igen fra stationen.
Også i Larsens tid var der mange forskellige arrangementer, f.eks. havde Landboforeningen for landbrugere i Præstø amt diskussionsmøde om bl.a. "Fællesindkøb af frø og dettes betydning for udlægsmarker", samt "Om landbrugets drift svarende til nutidens økonomiske forhold" Der var også oplæsningsaften ved skuespiller Sophus Neumann en torsdag i februar, Poul Hansens musikkorps gav nogle koncertnumre, og bagefter gik ballet livligt og gemytligt. Ca. 150 mennesker havde nydt godt af den aftens underholdning.
Også i anden sammenhæng kunne man få rørt benene, nemlig når Lundby Ungdom indbød til offentlig bal.
I februar 1890 var der ansat 3 tjenestepiger, 1 tjenestekarl samt staldforpagteren.
Hos lægen, der på dette tidspunkt hed William Zachrisson, og som for resten var født i Sverige, var der ansat en frøken samt 2 tjenestepiger. Samme Zachrisson ( vi formoder det er ham) skriver til avisen januar 1893: (Helt hen i 90'erne var det ikke almindeligt at have juletræ hjemme) (Når Krohn i 1866 skriver Peters Jul er det borgerens jul i byen, han beskriver)
Efter Larsen kom gæstgiver P. Jensen.
Fra hans værtsperiode ved vi, at der på en ganske almindelig torsdag var optræden af den berømte tryllekunstner hr. Faustinus, og der var bal bagefter.
Også den lokale bank, Den sjællandske bondestands Sparekasse, holdt kontordag på kroen i december 1896.
Senere - året efter - ved vi, at gæstgiveren hed Christen Jensen. Han havde købt gæstgiveriet i 1897 af P. Jensen, og kom hertil fra Næstved sammen med hustru Caroline Hansine Jensen og deres 4 børn, hvoraf den ældste her i 1901 var i lære hos snedkermester Mølck i Køng.
Staldmesteren ved begyndelen af det 20- århundrede hed Hans Peter Petersen, og han havde selvfølgelig de samme forpligtelser som forgængeren.
Også her omkring århundredeskiftet ved vi, at rejsende kunne finde logi på kroen. Bl.a. kan vi se, at der i 1901 boede 2 handelsrejsende samt en trafikassistent fra Grenå på gæstgiveriet.
På kroen var ansat her i vinteren 1901 - for 100 år siden - 2 tjenestepiger, 1 staldmester, 1 tjenestedreng og en tjenestekarl.
Hos lægen, der forresten hed Christian Weeke, var der nu kun ansat 1 tjenestetyende, som det hed dengang. En pige fra Fyn. Men lægen havde også kun et barn.
Ved Christen Jensens død i 1908, solgte enken kroen til Peder Pedersen.
Peder Pedersen blev kaldt Lille Pedersen, og det har der selvfølgelig været en god forklaring på. Pedersen var født i Terslev 1876, og han havde giftet sig med Elise Julie Pedersen. De havde en søn, der hed Aage. Han blev født her i Lundby i 1909. På Pedersens tid var der folk i huset, idet der var 2 stuepiger, 1 kokkepige samt en medhjælper ved stalden.
Går vi ind til naboen, nemlig lægen, der på dette tidspunkt hed Urban Hansen, var der også både stuepige og kokkepige.
I sommermånederne i 1915 blev der bl.a. afholdt koncert på Lundby Gæstgivergård hver søndag fra 4 - 6 og igen fra 8 - 10.
Pedersen havde kroen indtil 1923, hvor den blev solgt til Jacob Gluud.
I den følgende periode blev kroen handlet flere gange, og det var ikke alle ejerne, der selv stod i krostuen.
Fra Gluud til Carl Axel Rasmussen i 1925.
På hans tid var det populært at gå til keglespil, og Lundby Gæstgiveri indbød da også til Præmie-Keglespil med gevinster i sølv en gang om året, men så strakte det sig også over 3 dage. Tilslutningen var stor, der var trængsel omkring keglebanen, og Rasmussen havde en god aften.
C.A. Rasmussen indbød også til offentligt bal med følgende attraktion: Omegas 6 mands originale jazz-band stryge- og blæseorkester med livlige janitshare med alle narrestreger.
Et mægtigt danserepertoire blev der budt på.
Men også Valkyrie-biografen ankom til Lundby og tryllebandt et publikum, der ikke var forvænt med levende billeder her i midten af 20'erne. Når Barken Margrethe af Danmark med knækkede master i stormende kuling gik under, har det sikkert gippet i tilskuerne. D. 28. april blev der forevist "Livets Storme" der var et skuespil i 6 akter, og derefter Privatdetektiven, der var en farce i 2 akter. I december samme år vistes landsfilmen Ole Opfinders offer, den med Fyrtårnet og Bivognen, hvor møllen i Karrebæksminde blev brændt. ((Møllen brændte ned i 1924)) En anden forestilling med Fyrtøjet og Bivognen var filmen "Han, Hun og Hamlet." Den gik om fredagen i Lundby og om søndagen på Køng Kro. Til den lidt mere seriøse genre var Selma Lagerlöfs Gøsta Berlings Saga, en filmatisering af hendes kendte bog, som vistes på gæstgiveriet efter at både beboerne i Hammer og Køng havde fået oplevelsen dagene inden. At køen foran billetlugen var lang er en selvfølge i en tid, hvor radio ikke var hver- mands eje, og TV og video endnu ikke opfundet.
I midten af 20'erne havde overretssagfører Salicath kontortid på gæstgiveriet. Hver onsdag fra 4 - 5 og hver lørdag fra 1 - 5 kunne han træffes. Det var før lørdagsfriheden.
Salicath var iøvrigt en Hjørring-dreng, der var født i 1877.
Carl Axel Rasmussen solgte kroen i 1928 til Alfred Hansen, så igen til Hjalmar Jensen og videre i 1931 til hotelejer Niels Volmer Jensen, der selv stod for driften.
Derefter solgtes kroen til fabrikant Martinus Schmidt. Disse skiftende ejere synes ikke alle at have været værter, for i 1933 var det gæstgiver Larsen, der "ansøgte Lundby Sogneråd om bevilling til fortsat at drive gæstgiveriet, som han havde forpagtet, og med tilladelse til at udskænkning af stærke drikke." og fra ham til fru Eugenia Nordstrøm i 1934. Kroen kostede da 32.000 kr. og løsøret var værdisat til 8.000.
Men alt var ikke lutter idyl på kroen. De stærke følelser og den lette adgang til spiritus gav d. 14. marts 1936 anledning til et skuddrama.
I avisen kan man læse" Drabsforsøg på Lundby kro." Eugenia Nordstrøm havde ringforlovet sig med en falleret handelsrejsende fra Jylland., og som der står: "Når Junkow fik for meget at drikke, kunne han blive brutal, og rivninger og skænderi mellem de 2 mennesker truede med at blive et dagligt spørgsmål." Natteroen er ved at indfinde sig på kroen denne marts aften. Pigerne og tjener Christensen, også kaldet Poul Prik, fordi han altid satte en prik på regningen som bevis på at der var betalt, er ved at gå til ro, men Junkow har ikke til sinds at lade hvilen falde på sig. I stedet sparker og slår han fyldningerne ud til fru Nordstrøms værelse. Han trækker en revolver, men rammer sin forlovede i overarmen, hvorfra kuglen fortsætter ind i ryggen unden skulderen. Fruen falder om, og Junkow farer ned ad trapperne, hvorefter han skyder sig selv i baghovedet. Lægen i nabohuset tilkaldes, men han døde kort efter.
Her i 1930'erne - men også både før og siden - var juletræsfesterne årets højdepunkt. 3 store juletræer blev der holdt på kroen.
Skolen holdt sin med førstelærer C.F. Micheelsen som underholder, 100-mandsforeningen og Socialdemokratisk Forening hver deres. De gamle julesalmer blev sunget, og godteposernes indhold nedsvælget. Inden kaffen var der ofte en historie, en munter og opbyggelig julehistorie, der kunne høres både af børn og voksne.
I 30'erne blev der også spillet dilettant på kroen, som jo var - og stadig er - udstyret med en lille scene. Det var en tilbagevendende begivenhed, og mange nervøse og hænderrystende medborgere har sikkert stået i kulissen og ventet på at få sin debut på de skrå brædder, hvis man da ikke var så heldig at have rollen som første-elsker år efter år.
I 1938 solgte Fru Nordstrøm kroen til Anders Vilhjelm Jørgensen for 35.000 kr. og i 1940 afhændedes den til forvalter Karl Nicanor Stenfors.
Stenfors kan mange nok huske. Han var finne, og hans sprog var for altid præget af den finske tone. Han var født i 1890 og gift med Gudrun, der døde i 1968. Hun var krokone, men også vikar for sognets sygeplejerske, når denne havde ferie eller fridag. Stenfors var nok en lidt speciel krovært, for når han syntes, at kunderne havde fået lidt rigeligt indenbords, kunne han finde på at sige:
"Nu er du vist ikke tørstig mere."
I Stenfors's tid kunne man gå til dans på kroen, idet Gerd og Gunnar Fylking havde dansehold om sommeren. De var egentlig hjemmehørende i Næstved, hvor parret havde en meget velrenommeret danseskole. Hun tidligere elev på realskolen og dermed jo ikke ukendt med byen. I storbyen om vinteren og på landet om sommeren. Det var rytmen mange steder i kongeriget, når de svære dansetrin skulle læres Små og store børn, samt voksne kunne pudse danseskoene og lære tiden mest hotte danse som samba, jive og cha-cha-cha. Også de mere estimerede danse som engelsk vals og quick-step kunne en lys forårsaften give sved på panden og ryggen, især hvis de dansende herrer havde iført sig det nyeste nye: de strygefri nylonskjorter.
Mange nye aktiviteter, hvor Lundby Gymnastikforening var arrangøren, så dagens lys i Stenfors' tid sidst i 50'erne. F.eks. blev der afholdt Præmiewhist, Andespil med bal bagefter til Henrys orkester, stort flæskespil d. 30. november ligeledes med bal, men denne gang til Børge H. Larsens orkester., samt stor nytårsfest med Henry Linds Hawaii-orkester.
Gymnastikforeningen havde ikke eneret på disse overskudsgivende arrangementer, også de politiske partier foranstaltede flæskespil - og holdt iøvrigt også generalforsamlinger på kroen.
Når der sådan var bal - ungdomsbal - på kroen , kunne det hænde, at gemytterne kogte og røg i totterne på hinanden, og ofte måtte betjenten, der her for 50 år siden hed Antonsen, hentes for at genoprette ro og orden. Da det skete lidt for jævnligt, fortælles det, at ordensmagten og kroværten havde fået den geniale ide, at Stenfors bare kunne hænge den lånte sorte kasket ud på et synligt sted. Det var gerne nok til at berolige balgæsterne.
Også i 50'erne var der dilettant, en begivenhed der altid er blevet imødeset med spænding, uanset hvor det foregår.
I Lundby huskes her fra midten af forrige århundrede især barber Bengtson og postbud Gert Olsen. Begge talentfulde og kreative personer, der slog deres folder på scenen til glæde for et oplagt og forventningsfuldt publikum. Men Gert Olsen kunne andet end spille komedie. Han var også en mester i at svinge fadene og sovseskålene rundt i salen, når det var familiefester ivrigt hjulpet af postbud Rune. Begge så de statelige ud i deres sorte diskrete tjenertøj.
Kort efter fru Stenfors' død i 1968 skiftede kroen ejer, og Stenfors flyttede til Friboligen ved siden af kirken. Med Stenfors sluttede Valkyrie Bio, der med passende mellemrum - hver anden måned - gæstede kroen.
I 50'erne startede filmene med reklamer. Det foregik på den måde, at et lysbilledeapparat blev stillet op, billederne blev skubbet ind manuelt, og så blev der ellers vist reklamer, der omfattede de lokale forretninger og virksomheder. I pausen, mens der var spoleskift, kunne man købe lidt til den søde tand i kroen, men udvalget var ikke særlig stort. - mest is.
Aage og Winnie Nielsen købte kroen i 1968. De var de nye folk. De kom fra København. Aage Nielsen var uddannet tjener på National Scala, men også på Divan 2 i Tivoli havde han slået sine folder. Winnie var uddannet på D'Angleterre. Aage Nielsen havde en farbror i Lov, og da han vidste, at nevøen var ude efter en kro, havde han inviteret parret til Sydsjælland, nu da Stenfors ville sælge i Lundby.
Og sådan blev det.
Fru Nielsen stod i køkkenet og gemalen serverede. Når han indimellem havde lidt tid, greb han violinen og gav et nummer til bedste. Det var især selskaber, de satsede på, og mangen er den konfirmation, den fødselsdag, bryllupsfest eller det gravøl, der er blevet højtideligholdt på Lundby Kro i den periode.
I 1984 lukkede Aage Nielsen krostuen for at få mere tid til familien, Winnie og de 2 drenge Richardt og Bernhard og for at kunne planlægge indkøbene til de mange store familiefester bedre, bl.a.ved selv at tage på grønttorvet efter blomster til dekorationer og friske råvarer til middagen.
Det var tydeligt, at Svend Gønge-skolen nu var taget i brug. I mange år var der bankospil i gymnastiksalen, generalforsamlinger og julemarkeder i biblioteket og møder rundt omkring på institutionen. Det var billigere - meget billigere for foreningerne. Langt det meste flyttede væk fra kroen - kun festerne blev, og dem var der til gengæld mange af.
Nielsens var værtsfolk i 17 år til 1986, hvor Bente Jensen og Bent Larsen indgik kompagniskab - også i Lundby - og blev de nye ejere. De havde tidligere været kroforpagtere af "Snaphanen" i Præstø. De nye folk lagde hårdt ud. Krostuen blev genåbnet efter 4 år, og kort efter var der krobal til "Tanglopperne" fra Præstø.
Menukortet blev udvidet, og ved højtiderne blev der arrangeret bal, som. f.eks. til påske og pinse, hvor "Natuglerne" slog takten, og krobussen kørte for det voksne publikum. Der var opsamling i Køge. Næstved, Præstø og Vordingborg.
Krobal for de unge på 40 blev også prøvet med "Starlight Swingers" som danseorkester.
Julebuffet'en var omfattende, og mad ud af huset var også en mulighed.
Trods god vilje og mange anstrengelser gik det ikke i længden.
I 1992 købte Jørgen Trøst og John Pedersen kroen, og med stor lyst og optimisme forsøgte de at genskabe kroen som et naturligt aktiv i lokalområdet. De kendte hinanden fra en tidligere fælles arbejdsplads på Lindersvold. Ideerne var mange, der blev f.eks. arrangeret jazzbal med Bjarne Liller, der blev arrangeret julefrokost med god dansk mad og dans til levende musik, og som der står i en af annoncerne: "overdådigt julefrokostarrangement - som vor mor troede, hun lavede den", der blev lavet countryaftener med Leif Kerstien, og på programmet var der også pinsebal, whistaftener, kræmmermarkeder og julemarkeder.
De gjorde, hvad de kunne for at genskabe et kromiljø, men forgæves. Det gik heller ikke.
Der var ikke længere brug for en kro - der var ikke længere behov for en kro i hverdagen - nok til familiehøjtiderne, men ikke til daglig.
Var det fjernsynet, der holdt folk hjemme, var det økonomien eller hvad var det?
Da kroen gik ind, startede grillen -Perronen, en grill-bar med bøfsandwich, pommes frites, hot dogs o. lign. med Bjarne Petersen ved frituremaskinen. Efter ham kom Jacob Olsen, og så gik det i sig selv. Omsætningen var for lille.
Jørgen Trøst forsøgte at sælge bygningen til Vordingborg Kommune til et værested for lokalbefolkningen, men kommunen var ikke interesseret.
Til gengæld godkendte kommunen, at at den gamle kro kunne blive en form for institution for utilpassede unge.
Med bygningerne på hånden startede kroejerne, der jo i virkeligheden slet ikke var krofolk, men skolefolk, institutionen Sporet, et opholdssted for store børn med sociale vanskeligheder.
Jørgen Trøst var læreren og John Pedersen pædagogen.
Derudover var der naturligvis ansat flere folk til arbejdet med de unge mennesker.
Sporet var beregnet til 6 personer mellem 13 og 18 år, der med en dårlig social baggrund af forskellige kommuner var visiteret til værestedet i Lundby.
I 1997 blev Jørgen Trøst eneejer af bygningen, idet han købte John Pedersen ud, og han og Ella Kjær drev institutionen videre, indtil Trøst pludselig døde.
Ella Kjær lejede nu bygningerne af Trøsts arvinger, og hun besluttede i foråret 2001 at flytte til omgivelser, der kunne give de unge drenge anderledes udfordringer som plads til dyrehold, plads til en fodboldbane og værksted.
Trøsts arvinger havde tidligt besluttet at sælge, og Borgerforeningen tog udfordringen op, og ikke mindst på grund af Jan Elmelunds og betyrelsens ihærdighed lykkedes det at købe bygningen og indrette den til medborgerhus.
Tidligere havde man her i Lundby forsøgt at få kommunen til at købe den gamle realskole som værested, men forgæves.
I Sydsjællands Tidende den 21. februar 2001 stod der, at Borgerforeningen havde seriøse planer om at købe kroen, og d. 5. marts2001 blev der afholdt et borgermøde på landbrugsskolen, hvor advokat Henrik Hjortkær var til stede for at forklare alle de mange juridiske detaljer, der måtte opstå i forbindelse med at sådant køb.
Ca. 135 mennesker var mødt op. Interessen var stor, og da mødet var slut, var der forhåndstegnet salg af over 200 anparter, der hver kostede 525 kr. Borgerforeningens bedste bud, var, at der skulle sælges 300 anparter, for at det rent økonomisk så tilforladeligt ud, og fristen for salg blev sat til d. 29. marts.
Det var en spændende tid for Lundby.
Ville der komme tilstrækkeligt med 500-lapper. i kassen, eller red det hele på en euforisk bølge.
I lang tid kunne man foran Coma se, om søjlen voksede, om der blev solgt tilstrækkeligt med anparter, og de implicerede ildsjæle var gode til at bruge vores presse og varme op under lokalbefolkningen.
I avisen den 25. april kunne man læse, at "Borgerne i Lundby bliver Kroejere", og at bygningen overtages d. 1. juli.
Nu var det altså en realitet.
I foråret sydede ideerne. Hvad skal huset bruges til? Hvem har gode ideer? Og der kom mange: spisehus for børn og forældre, afholdelse af revy, børnediskotek, klub for børn og unge, klub for seniorer med bl.a. whist, eksotisk mad eller kondi, bankospil, cafe-funktioner, loppemarkeder, danseskole og møder som f.eks. valgmøder.
Der er utallige muligheder.
Men der er jo også lokaler til andet:
Et udmærket køkken giver helt reelle muligheder for at afholde sin familiefest på stedet. Hvorfor ikke afholde konfirmationen, brylluppet eller metalbryllupperne i medborgerhuset. Bygningen har jo i næsten 125 år været rammen om netop den slags fester.
Desuden blev økonomien selvfølgelig baseret på udlejning af 6 klubværelser til unge mennesker samt af en 3-værelses lejlighed, hvor lejerne kunne indleje sig forholdsvis billigt, idet der var medfølgende viceværtslignende funktioner.
Lundby Medborgerhus Aps overtog den gamle kro den 1. august 2001, men lejede den ud til Sporet til d. 15. september, idet institutionens fremtidige værested i Glumsø skulle være i orden før flytning.
Den 4. september 2001 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling til "Støtteforeningen for Lundby Medborgerhus" på Sydsjællands Landbrugsskole. Formålet med støtteforeningen er at yde Medborgerhuset Aps økonomisk og hjælpende støtte.
Den vil arbejde tæt sammen med borgerforeningen om at lave forskellige arrangementer, som f.eks. fastelavnsfest, loppemarkeder og møder. Kontingentet er på 100 kr. årligt. Erik Schmidt blev formand, Olav Gaarde næstformand, Wini Lundfort kasserer, Anne Greve sekretær og Lizzie Hansen bestyrelsesmedlem.
Støtteforeningens første opgaver var at hjælpe ved generalforsamlingen onsdag d. 26. september, at arrangere åbent hus for anpartshaverne samt vælgermødet i går.
Senere i september blev der afholdt generalforsamling, og følgende sidder i medborgerhusets bestyrelse: Jan Elmelund, Jens Chr. Rasmussen, Ib Lundfort, Marianne Hansen, Kjeld Jensen Kirsten Brinth og Anne Greve.
Festudvalget, der skal tage sig af f.eks. julemarked, fastelavn og Sct. Hans kom til at bestå af Ingelise Nielsen, Lizzie Hansen, Per Skovsager og Ebbe Hansen.
Foreningen Lundby Sognearkiv ønsker hermed begge bestyrelser og det festlige udvalg held og lykke med arbejdet. Det er et flot initiativ, der er taget, og den lokale opbakning har været stor. God vind!

(Karen Johansson holdt foredraget ved en arkivaften på Svend Gønge-skolen den 13. november 2001.)