Købmand Staunstrup
(og Johansen)


Matrikel nr. 10 h Lundby Hovedgade 82-84



Jens Peder Hansen Staunstrup

Om formiddagen den 2. november 1961 brændte det i butikken på Lundby Hovedgade 82-84 i Lundby.
Ilden brød ud ca. klokken 10, og Falck fra Præstø, Fakse og Næstved blev tilkaldt. Det lokale vandværk var under reparation, så det var svært at skaffe det nødvendige vandtryk i slangerne, og nogle få gasflasker eksploderede. Én af dem fór op gennem taget og landede 20 meter fra brandstedet.
Tilfældigvis kom 12 soldater fra det sjællandske Ingeniørregiment forbi, og uden vaklen begyndte de at hjælpe til med at tømme det brændende hus for indbo.
Store flammer og tæt sort røg drev hen over byen. Den gamle købmandsgårds østre ende stod i lys lue, og et trist syn mødte bygningens ejer og byens befolkning, da sprøjterne og de uniformerede mænd kørte væk, og røgen havde lagt sig.
Købmandsforretningen og beboelsen var totalt ødelagt.
Sodsværtede skilte med Den bedste Kaffe er Købmandens Kaffe - Isenkram - Kaffe & Te - Vin & Tobak var stadig at se, men over butiksdøren var der kun Køb tilbage. De resterende bogstaver var blevet ildens bytte.
En æra var slut
Det gamle hus i Lundby Hovedgade 82-84 var blevet bygget i 1899 af bødkermester Jens Peder Staunstrup. Han var født en dejlig majdag i 1871 på Lolland, havde ægtet frøken Karen Marie Jensen i Fårevejle Kirke og havde slået sig ned i Lundby i slutningen af forrige århundrede.
Bødkermesterens storebror, Olaf, var få år forinden kommet til Lundby som fotograf og var vel nok den direkte årsag til, at Jens Peder og hustru også bosatte sig i sognet, dog med savskæreri og bødkeri som deres næringsvej.
Ægteparret Staunstrup var flittige, retskafne og nøjsomme mennesker, og snart genlød huset af glade børnestemmer, idet fire børn voksede op: Johanne, Bruno, Tage og Helge. Alle døbt og konfirmeret i Lundby Kirke.
Faderen havde ideligt travlt med træstavene. Der skulle laves mange tønder, og ofte blev store træstammer kørt til savskæreriet, hvor den store sav, der blev trukket af en vindmølle, i perioder arbejdede på højtryk.
Da efterspørgslen på tønder og dritler tyndede ud, søgte bødkermesteren om tilladelse til også at oprette en høkerbutik. På facaden stod: J.P. Staunstrup med store bogstaver over indgangsdøren. På reklameskilte på butikken kunne man læse:
Bødkerværksted - Udsalg af Trætøj, Træsko og Bunde.
Foran huset stod de færdige produkter og reklamerede for sig selv: vaskekar, tønder, en træbør og en høj trævandpumpe.
Bødkeren og høkeren kunne endvidere servicere kunderne således:

FLÆSK MODTAGES TIL RYGNING


Lyse høvlspåner og skæreender har i årenes løb konserveret mange skanke og skinker med velduftende middage til følge rundt omkring hos kunderne.
Men bødkermesteren havde også overskud til andre ting.
Fra 1911 var han sognerådsmedlem, og også Lundby Hånværker-, Handels- og Borgerforening nød godt af hans arbejdskraft. Desuden var han medlem af Erhvervspartiet, et i 1918 stiftet politisk parti med borgerligt-økonomisk tilsnit, som med 1 medlem var repræsenteret i Folketinget fra 1918-1924. Partiet opløstes 1926.
Staunstrup flytter fra Lundby
I oktober 1921 solgte bødkermester Staunstrup forretningen og flyttede fra Lundby. Familien flyttede til Næstved, og Lundby-bødkeren blev kompagnon i et firma, der lavede træhæle til fodtøj.
Karen Marie Staunstrup døde i 1945 og Jens Peder Staunstrup i 1949. Begge hviler på Bogø Kirkegård.
Købmand Johansen, Asger Jorn og Jørgen Nash

Den nye ejer var købmand Lars Peter Johansen. I 1888 var han blevet født i Skovhuse, men havde i nogle år været høker og centralbestyrer i Hundige.
Han havde giftet sig med den to år yngre Karen Jørgensen, datter af gårdejer Lars Jørgensen fra Grumløse Overdrev, og hun var - pudsigt nok - faster til malerne Asger Jorn og Jørgen Nash, der også begge var født Jørgensen, og hvis bedstefar altså var omtalte Lars Jørgensen.
Med købmand Johansen kom nye tider til forretningen. Butikslokalet blev flyttet til den østre ende af huset, der forinden var blevet forlænget med flere meter for at give plads til et forøget varesortiment.
At man helst skulle forlange OMA Margarine, Galle & Jessen Chokolade og C. W. Obel Cigarer og Tobak kan ikke undre, men morsomt er de lodrette smalle skilte, der var på begge sider af butiksdøren. Her stod:

ARBEJDSTØJ og FODTØJ

og på den anden

GALANTERI og PARFUME


(hvis nogen skulle være i tvivl: galanteri er pynt, stads, billige luksusvarer).

Skiltene vidner om en blandet landhandel, og der har uden tvivl været mange lugte, der har kunnet pirre næseborene. Tænk bare på spegesild, gryn, sæbe, petroleum og så den velsignede kaffe, der efter en tur i den roterende mølle kunne vejes af i papirsposer.

Branden den 2. november 1961
Netop i denne butik opstod branden den 2. november 1961. Formentlig var det et overophedet aftræksrør fra en kakkelovn, der antændte den.
Inden da havde købmandsparret fået tre børn: Asta, Wagner og Corintha, og Wagner Johansen stod netop for at skulle overtage butikken, da ilden lagde huset i ruiner.
På tomten blev et nyt hus opført, og Wagner Johansen og frue kunne fortsætte med at række mel og sukker m.m. over disken.
Familien, der blev forøget med to drenge, Per og Max, boede ovenpå forretningen, og i den vestre ende har mange mennesker i tidens løb haft lejemål for kortere eller længere tid, ja selv en tandlægeklinik var der i midten af 70'erne.
Butikken blev lukket i 1997, og her 100 efter, at bødkermester Staunstrup opførte sin virksomhed på en grund købt af kammerherre Collet på Lundbygård, er huset til salg.

Tilbage til Sognearkivet


Tilbage til hæfter