|
Husmand Peder Hansen fik mindesten
|
|
|
Peder
Hansen var en af de ivrige og flittige agitatorer, der rejste rundt på
Sjælland for at opildne husmænd og fæstebønder til kamp mod godsejerne
for bedre vilkår. Modstanderne var mægtige, men 1840’erne var også årene,
hvor demokratiet brød igennem i Danmark med Grundloven af den 5. juni
1849.
Det er i år 200 år siden, at Peder Hansen blev født. Han døde i sin bolig i Lundby den 19. maj 1854, syg og forarmet. Kun en snes meter fra det for længst nedrevne hus opsatte sognearkivet en mindesten for Peder Hansen den 8. december 2001 |
![]() Det eneste billede der findes af Peder Hansens hus i Gl. Lundby |
|
”Kun
selvtænkeren har hjemme hos sig selv, og hans faste grundsætning svigter
ham aldrig; men den som lader andre tænke for sig boer ligesom til leie.”
|
|
|
Født
i Sallerup En mørk vinterdag - den 8. december 1801 - fødtes Peder Hansen
i Sallerup. Faderen var smed og husmand, og da der kun var to børn i familien,
havde den det bedre end de fleste husmandsfamilier på den tid. Peder Hansen
var et kvikt hoved og fik ud over den almindelige skolegang undervisning
af præsten i Køng hver onsdag i tre år. Da han blev voksen, giftede han
sig med Dorthe Jørgensdatter, og de flyttede til Lundby. Efterhånden øgedes
familien til syv medlemmer.
|
|
|
Sognearkivet
søger efterkommere af Peder Hansen
|
|
|
Lundby
Sognearkiv prøver nu at finde efterkommere af den berømte husmand Peder
Hansen, Lundby, som 8. december blev født for 200 år siden.
Da han blev voksen, giftede han sig med Dorthe Jørgensdatter, og de flyttede til Lundby. Efterhånden øgedes familien til syv medlemmer. I forbindelse med fejringen af 200 året for husmand Peder Hansens fødsel, ønsker Lundby Sognearkiv at opspore eventuelle efterkommere af den berømte husmand fra Lundby. Formand for Lundby Sognearkiv, Karen Johansson, fortæller: - Peder Hansen blev født den 8. december 1801 i Sallerup. Den 25. juli 1828 giftede han sig med Dorthe Jørgensdatter, der var født i Vester Egesborg sogn i 1804. Dorthe og Peder fik syv børn, hvoraf en døde af mæslinger som to-årig. De øvrige var: Anna Pedersdatter, født 1829. Maren Pedersdatter, født i 1831, gift den 11. oktober 1854 med Ole Ingvordsen fra Køng sogn. De fik tre børn, hvoraf kun Peder Olsen, født i 1854, blev voksen. Dorthe Pedersdatter, født 1836. Hans Pedersen, født i 1839. Flytter fra sognet som 29-årig. Enten til Dalby eller Fjenneslev. Birthe Pedersdatter, født i 1842. Døde ugift i 1875. Ellen Sophia Pedersen, født i 1845. Flytter til Dalby i 1869. Hvis nogen har oplysninger om efterkommere af Peder Hansen og Dorthe Jørgensdatter, bedes de skrive til Karen Johansson på adressen: Lundby Sognearkiv, v. Karen Johansson, Ane Mariesvej 8, 4750 Lundby. Eller ring tlf. 5576-7168. Peder Hansen døde den 19. maj 1854 i Lundby, og hans kone Dorthe Jørgensdatter døde den 9. marts 1889 i Lundby, 85 ½ år gammel. Peder Hansens fæstehus i Gl. Lundby, der lå bag nuværende Lundby Hovedgade 148 og 150, blev solgt til ejendomshus i 1914, men det var ingen af Peder Hansens slægt, der købte det. Huset blev revet ned omkring 1930. |
|