DOKUMENT:
De nye vedtægter for
Borgerforeningen Lundby
8 vedtaget med følgende
tilføjelse:
2 punktum: der indføjes ”førstkommende” foran generalforsamling.
Dermed vedtoges de nye vedtægter for Borgerforeningen Lundby.
Da Lundby Håndværker,- Handels- og Borgerforeningen med
vedtagelsen af de vedtægter var overgået til Borgerforeningen
Lundby gik generalforsamlingen direkte videre til
generalforsamling for Borgerforeningen Lundby.
1. Valg af dirigent. Valgt Kaj Weber
2. Valg af referent. Valgt Anne-Kristin Greve
3. Kasserer for Lundby Håndværker,- Handels- og Borgerforening,
Alice Mathiesen aflagde regnskab, som blev enstemmigt godkendt.
Generalforsamlingen opfordrede dog den nye kasserer til at
overføre bankbeholdingen fra Nordea Bank til Vordingborg Bank,
da man som aktionærer bør kunne opnå bedre betingelser i denne
bank.
4. Valg af bestyrelse:
a. Valgt for 2 år Peter Sten Hansen, Kaj Hansen, Ingegerd Riis.
Valgt for 1 år Steen Nielsen, Jens Chr. Rasmussen.
b. Suppleanter: Finn Jensen, Margit Andersen
c. Revisor: Kaj Weber
d. Revisorsuppleant: Ingelise Nielsen
e. Repræsentanter til 7 Sogne: Peter Sten Hansen, Kaj Hansen
5. Fastsættelse af kontingent:
Tovholderne fra Liv i Lundby havde indsendt forslag om 0 kr. i
kontingent med følgende begrundelse:
En forening som Borgerforeningen Lundby kan ikke drives for
kontigenter, ikke af den størrelsesorden man kan få folk til at
betale. Derfor mener vi, at vi skal tage konsekvensen og sætte
kontingentet til 0 kr. Dermed slipper foreningen for bøvl med at
opkræve kontingent. Herefter bliver det sådan, at folk kan melde
sig som medlemmer, og de er medlemmer indtil de melder sig ud
Midler til foreningens virke skaffes ved overskud på
arrangementer og tilskud fra fonde og lignende..
Det eneste argument i mod denne kontingentstørrelse er at visse
offentlige midler muligvis ikke vil kunne søges, medmindre vi
via kontingentindbetalinger kan godtgøre, at vort medlemsantal
er det der opgives. Men da dette formentlig kun drejer sig om
midler der søges som direkte medlemstilskud ansås dette ikke som
et problem.
Kontingentet fastsattes derfor til 0 kroner.
6. Indkomne forslag:
Tovholderne fra Liv i Lundby havde indsendt forslag
1. Lundby Håndværker,- Handels- og Borgerforening skifter navn
til Borgerforeningen Lundby.
Dette var allerede vedtaget med vedtagelsen af de nye vedtægter.
Det blev i diskussionen om forslaget præciseret, at Lundby nu
taler med 1 stemme, nemlig Borgerforeningen Lundby’s, at de gode
tiltag som Liv i Lundby har stået for, lever videre i de udvalg,
som forsætter fra Liv i Lundby, og at det er bedre at den 99
årige Lundby Håndværker,- Handels- og Borgerforeningen lever
videre som Borgerforeningen Lundby, som vil kunne stå stærkere i
forhold til myndigheder, medier osv.
2. Vedtægtsændringer.
Dette var allerede vedtaget med vedtagelsen af de nye vedtægter.
3. Kontingentet fastsættes til 0 kr.
4. De tidligere formænd for Lundby Håndværker,- Handels- og
Borgerforening danner en komité til fejring af 100 års dagen for
Borgerforeningen Lundby.
Enstemmigt vedtaget.
Jan Elmelund og Kaj Weber indvilligede i at indgå i denne
komité, som skal arbejde under ansvar overfor bestyrelsen.
Komitéen skal bl.a. skaffe midler til jubilæumsfestligheder.
5. Liv i Lundby grupperne fremover er udvalg under
Borgerforeningen Lundby, som bør sende en repræsentant til
bestyrelsesmøderne, hvis udvalget ikke er repræsenteret i
bestyrelsen. Bestyrelsen lover at informere udvalgene i god tid
inden møderne.
Enstemmigt vedtaget.
Udvalgene er:
1: Et smukkere Lundby
2: Kom hinanden ved
3: Lundby Kultur
7: Lundby Bolig
9: Byplan- og trafik
12: Supernet
6. Borgerforeningen Lundby afholder en hyggelig sammenkomst for
nye borgere i sognet. Enstemmigt vedtaget.
7. Borgerforeningen Lundby sørger for, at følgende arrangementer
afholdes hvert år i Lundby, evt ved at bakke op om andre
arrangementer i sognet eller ved samarbejde med andre sogne.
1. 4. maj
2. Grundlovsdag
3. Sankthansfest
4. Byfest i August
5. Juletræsfest i begyndelsen af december
6. Lysfest sidste torsdag inden jul
Enstemmigt vedtaget.
8. Borgerforeningen Lundby nedsætter et udvalg, der kan
udarbejde forslag og skaffe midler til en storslået
juleudsmykning i Lundby.
Enstemmigt vedtaget, med forslag om at 4750 Avisen udskriver en
konkurrence om udforming. Jan Elmelund foreslog at indkøbe et
antal lygter til bloklys, Ib Lundfort mente at en elektrisk
belysning er den bedste og billigste løsning.
7. Evt. Peter Sten orienterede kort om 7 sogne samarbejdet, som
i øjeblikket har 3 projekter. Syv Sogne er et samarbejde mellem
de syv sogne Beldringe, Bårse i Præstø kommune og Køng, Lundby,
Svinø, Sværdborg og Udby i Vordingborg kommune. Samarbejdet blev
etableret i januar måned 2005 med det formål at stå stærkere i
en ny storkommune.
1 projekt i samarbejde med VUC om foreningers formidling til
borgerne. Det støttes med midler i størrelse af 190.000 kr.
1 Projekt i samarbejde med Storstrøms Erhvervs Center: Landsbyer
i storkommunen. Det støttes med 250.000 kr. fra
landdistriktpuljen.
Lundbys andel af de samlede midler er ca. 100.000 kr.
7 Sogne initiativet dækker i øjeblikket 5.444 af den kommende
storkommunes ca. 45.000 indbyggere, og er dermed en ikke
uvæsentlig faktor. Der arbejdes på at få udarbejdet en egentlig
landdistriktpolitik i storkommunen for at sikre at
nærdemokratiet ikke forsvinder. Det foreslås blandt andet at der
oprettes lokalafdeling af rådhuset i f.eks. Lundby (på
biblioteket). Man arbejder imod at kalde den nye kommune
Vordingborg, idet det vil centralisere yderligere mod
Vordingborg. Trods alt udgør de faktiske beboere i byerne kun
ca. 18.000 Syv Sogne vil etablere sig som en forening med et
minimum af vedtægter. Foreningsdannelsen er nødvendig, hvis man
vil søge tilskud.
Syv Sogne Samarbejdet kan tage initiativer på sognenes vegne,
hvis alle sogne er enige herom.
Sager, der kun vedrører enkelt sogne, tager sognene sig selv af
- som hidtil.
Syv Sogne Samarbejdet har besluttet at tage initiativ til at
udarbejde en landdistriktspolitik for den nye Storkommune på
Sydsjælland.
Bårse har foreslået at afholde et fælles Grundlovsmøde, for
netop hermed at sætte fokus på demokratiet, også i den nye
storkommune.
Syv Sogne Samarbejdet har valgt et sekretariat, som består af
Lene Karnøe Sørensen, Bårse, Jens Hallqvist, Køng og Peter Sten
Hansen, Lundby.
Jens Hallqvist opfordrede generalforsamlingen og andre til at
melde sig som indsamlere til Kræftens Bekæmpelses indsamling den
3. april.
Peter Sten præciserede at Tovholdergruppen for Liv i Lundby med
generalforsamlingens afslutning var nedlagt. Han takkede i sær
Kaj Weber for mange års godt arbejde, først for Lundby
Håndværker-, Handels- og Borgerforening og de seneste 2 år som
tovholder i Liv i Lundby.
Han takkede også Jan Elmelund for hans indsats gennem mange år
og overrakte dem begge en flaske.
Kaj Weber hævede derefter generalforsamlingen med bemærkning om
at det glædede ham usigeligt meget at det trods alt er lykkedes
at få Borgerforeningen til at overleve ind i et nyt århundrede.
Anne-Kristin Greve, 17. marts 2005.

Nyt liv i Lundbys Borgerforening

Det bliver overordentlig billigt at
blive medlem af Borgerforeningen Lundby. Generalforsamlingen vedtog
nemlig, at kontingentet bliver på 0 kroner. Argumentationen for det lave
kontingent var, at et kontingent alligevel ikke kan drive en forening.
Derfor kan man lige så godt droppe al den administration et kontingent
medfører og i stedet koncentrere sig om aktiviteter. Nu bliver det
sådan, at man melder sig ind i Borgerforeningen Lundby ved at give
foreningen sit navn og adresse, og så er man medlem indtil man melder
sig ud igen.
Indmeldelse kan ske ved at sende en mail med oplysning om navn og
adresse til: Borgerforeningen Lundby.
Styrk
vores lokalsamfund!
Meld dig ind i
Borgerforeningen Lundby
Det koster ikke en krone!
Henvendelse:
Borgerforeningen Lundby
100 års jubilæet
fejres med manér

Nye og moderne
vedtægter

Afgående formand Jan Elmelund

Sammenkomst
for nye borgere
Højtider bliver fejret og
Lundby skal være lysets by
Syv Sogne Samarbejdet