Gøngehøvdingen fyldte 400 år
- med manér
Henrik Holmers tale

Ceremonimester Jens Hallqvists prolog

Chr. IV's tale


Sjællandskes Vordingborg-redaktør Henning Götz sad over for dronning Sofie Amalie, da Gøngehøvdingens 400årsdag blev fejret på Svend Gønge-skolen den 21. august 2010.

Det blev en fest ud over de sædvanlige, da Foreningen Svend Gønge, Borgerforeningen Lundby og Medborgerhuset Lundby lørdag den 21. august 2010 havde indbudt til 400års fødselsdagsfest for Gøngehøvdingen Svend Poulsen. 150 feststemte gæster mødtes på Skoletorvet på Svend Gønge-skolen til god mad, taler og kompetent underholdning.
Maden stod en af Danmarks førende madhistorikere Bi Skaarup for. Hun serverede retter efter opskrifter fra 1600tallet: varmrøget laks med spinat, postej, helstegt svin med salat og hjemmebagt brød og drænet yoghurt med skånske blåbær til dessert.
Blandt talerne var borgmester Henrik Holmer, Vordingborg, som demonstrerede indgående kendskab til Svend Poulsens historie, borgmester Anders Pettersson, Osby i Gøngelandet i Skåne, borgmester Knud Erik Hansen, Faxe, sekretær i C. A. Cederborgsällskapet K. G. Jonsson, Osby og Chr. IV. Det hele blev bundet sammen af aftenens suveræne ceremonimester Jens Hallqvist.
Underholdningen var i top: Firimus, de  unge musikstuderende fra Århus og København, som vi kender fra Gøngemarkederne, gav en fremragende koncert på deres 1600tals-instrumenter. Ikke alene er de dygtige musikere, de er fremragende performere. Musica Ficta-koret med Bo Holten i spidsen gav en stribe drikkeviser fra 1500- og 1600tallet. Bo Holten undskyldte, at ikke al musikken var fra 1600-tallet. Hertil replicerede ceremonimester Jens Hallqvist: - Vi hører da også masser af musik fra 1900-tallet, så mon ikke også de har hørt musik fra det foregående århundrede i 1600tallet?
Et kapitel for sig var snaphønen fra Glimåkra i Gønge, Ann Jønsson. Med sine fortællinger om snaphanerne, om deres kvinder, snaphønerne, om Gønge og sine egne viser og sange, fremført med hendes gyldne røst, tog hun simpelt hen salen med storm.
Det skal også nævnes, at Foreningen Svend Gønge den aften fik overrakt en fane fra Danmarks-Samfundet.
Fra Osby Kommune modtog foreningen en gave i form af en nøjagtig kopi af en af de kobbermønter - en hel plade - som snaphaner, bønder og danske soldater stjal fra Kung Karl XI ved Loshultskuppet i 1676, og fra C. A. Cederborgsällskapet modtog foreningen en tobindsudgave en den skånske snaphaneforfatters roman "Göngehövdingen". Festen varede fra kl. 18-01. Og som ved andre store middage i 1600tallet, var der underholdning mellem retterne. Desserten blev først serveret kl. 24, og så blev alle retter indtaget uden brug af gaffel, som ikke var almindelig dengang.
Nyd billederne fra den store fest for Gøngehøvdingen:
Winni Birch, Ingegerd Riis og Konny Baagø gør klar til aftenens fest.
1. ret var varmrøget laks med spinat.

                           Gunnar Stobbe, bestyrelsesmedlem i Foreningen Svend Gønge, havde taget hele sin familie med, og sit lille barnebarn.

                      
                       Især kvinderne var flotte i deres dragter. Lene Adrian og Margit Mackeprang havde selv syet deres skrud. Forrest Frederik
                                  den 3.s dronning Sofie Amalie, i skikkelse af Regitze Kruuse.

                                 



 

Borgmester Henrik Holmer viste i sin festtale, at han har stor viden om Gøngehøvdingens historie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Chr. IV var tydeligt benovet over den flotte gave, som Osby Kommune i Skåne havde med til Foreningen Svend Gønge. En tro kopi af en af de kobberplader, som snaphaner, bønder og danske soldater stjal fra svenskerne ved Loshultskuppet i 1676. Til venstre borgmester Anders Pettersson og til højre viceborgmester Erland Nilsson.
Til kronprinsesse Victorias bryllup fik hun også en sådan kobberplade, og ved overrækkelsen sagde Anders Pettersson: Tak for lån!



 

Nicolai og Villy Lorich modtager på Foreningen Svend Gønges vegne en fane af Danmarks-Samfundets repræsentant ved festen.



 

Den nye fane fik slået de tre obligatoriske søm i: For Gud, for Konge og for Fædreland. Chr. IV slog det første i, derefter (billedet) Anders Pettersson og det tredje af Henrik Holmer.



 

Madhistoriker Bi Skaarup, som var createuren af aftenens menu fortæller om retterne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De unge musikstuderende i Firimus, som begejstrede og charmede alle gæsterne.



 

Snaphønen fra Glimåkra, Ann Jönsson, begejstrede publikum med sine fortællinger og egne viser og sange.



 

Aftenen sluttede med mannequin-opvisning i 1600-talsdragter. Her er fem skønne kvinder i deres flotte rober.



 

...og her er aftenens travleste mand, ceremonimester Jens Hallqvist.
Tak til Palle Erngaard fra Dansk Show & Entertainment, som sørgede for lyd og lys til festen!

 

Bo Holten var selv i spidsen for koret Musica Ficta, som underholdt med drikkeviser og vovede sange.
Sekretær i det skånske C. A. Cederborgsällskap K. G. Jonsson havde et eksemplar af C. A. Cederborgs roman Göngehövdingen med som gave til Foreningen Svend Gønge.




 

Konny Baagø lignede en million. Selv hendes briller matchede den flotte dragt.