DØGNRAPPORTEN
 

8. marts 2010:

En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod fredag mellem klokken 16.14 og 18.06 på Smidstrupvej i Tappernøje. Her er der hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og 52 ud af 130 kontrollerede kørte for stærkt – heraf var der fem, som står til et klip. Højeste hastighed blev målt til 82 km/t.

Fra klokken 10.30-11.37 stod målevognen på Næstvedvej i Kastelev. Her må man højst køre 60 km/t. Det var der to ud af 164, der ikke overholdt – den højeste hastighed var 75 km/t.


26. januar 2010:

61 taget i hastighedskontrol
En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod mandag to steder i Vordingborg kommune:
Fra klokken 7.02-9.43 stod målevognen på Gl. Præstøvej i Mern, hvor man højst må køre 50 km/t. 95 trafikanter blev målt, og 48 kørte for hurtigt – den højeste hastighed var 79 km/t, og der er otte, der kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet.
Mellem klokken 10.36 og 11.18 var målevognen på Marienbergvej i Vordingborg. Her må man køre 50 km/t, men det var der 13 ud af 97, der ikke overholdt. Den højeste hastighed var 67 km/t.

Trafikkontrol – seks klip
Mandag mellem klokken 19.47 og 21.35 holdt politiets automatiske trafikkontrol på Københavnsvej i Udby. Her er den højest tilladte hastighed 80 km/t. 95 bilister blev kontrolleret, og af dem var der 30, der kørte for stærkt. Seks trådte så kraftigt på speederen, at de kan se frem til et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 114 km/t.

25. januar 2010:

Der blev ikke stjålet noget ved et indbrud natten til lørdag i et hus på Sjoltevej i Tappernøje – formentlig fordi gerningsmanden blev skræmt af husets to hunde.

Tre steder omkring Tappernøje har tyve brudt ind ved at underbore terrassedørene. Fra ét hus på Sjoltevej er der stjålet en pung med personlige papirer og et armbåndsur af mærket Hugo Boss, og fra et andet hus på Sjoltevej er der også stjålet en pung. Også et hus på Korskildevej i Brøderup har haft ubudne gæster: Her har tyvene også underboret døren, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget.

11 dage var alt, hvad en 18-årig mand fra Præstø nåede at have kørekort. Lørdag klokken 23.29 blev han standset af politiet på Næstvedvej i Bårse, og en alkometertest viste, den 18-årige havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.


21. januar 2010:

Onsdag aften mellem klokken 17.30 og 20.30 har en tyv brudt en havedør op i et hus på Gernersvej i Bårse. Tyven har stjålet en PS3, en Nintendo Wii og en bærbar pc.

25 m3 brænde skiftede ejer
En 56-årig mand fra Lundby blev torsdag noget overrasket, da han opdagede, at den store container, han havde fyldt med skåret egebrænde i en skov ved Bækkeskov, var forsvundet. Vidneforklaringer førte frem til containeren, der næsten var blevet tømt for brænde på en adresse i Tappernøje, og en 39-årig mand blev sigtet for tyveriet.


20. januar 2010:

På Vildtbanevej i Tappernøje har der i to huse været indbrud tirsdag i dagtimerne. Det vides endnu ikke hvad, der er stjålet.

18. januar 2010:

Rekkendevej i Præstø. Vindue opbrudt og stjålet et kamera. Sket mellem kl. 1630 og kl. 2120.

Mellem kl. 1900 og søndag kl. 1300 er en bryggersdør opbrudt på en villa Gl. Præstøvej i Mern. bla.a. stjålet bærbar PC.

Præstø, Jungshovedvej, køkkenvidue opbrudt og bla.a. stjålet jagtgevær og svejseværk.

14. januar 2010:

14 dages varetægtsfængsling
Tre kvinder og en mand blev tirsdag anholdt på Sydmotorvejen ved Bårse, da deres bil var set ved forskellige begivenheder, hvor nogle personer havde forsøgt at trænge ind i private boliger. De fire blev  i går fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor de blev varetægtsfængslet i 14 dage.

Trafikkontrol – to betingede frakendelser
Onsdag eftermiddag mellem kl. 7.33 og 8.06 holdt politiets automatiske trafikkontrol på Næstvedvej i Bårse. Her er den højst tilladte hastighed 80 km/t. 154 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af en enkelt, der ikke holdt sig under det tilladte. Han blev målt til 75 km/t.
Lidt senere mellem kl. 9.00 og 13.05 holdt målevognen på Ny Vordingborgvej i Kalvehave. Her er den højst tilladte hastighed 50 km/t. 454 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 76, der ikke holdt sig under det tilladte. Tyve bilister kørte så hurtigt, at de må regne med et klip i kørekortet, mens to bilister trådte så kraftigt på speederen, at de står til en betinget frakendelse. Højeste hastighed blev målt til 113 km/t.

Biljagt endte med påkørsel i Lundby
En sort firehjulstrækker har været set ved flere lejligheder i forbindelse med indbrud i kredsen. En politipatrulje forsøgte derfor i nat rutinemæssigt at stoppe en bil af denne type, men det lykkedes først efter en biljagt, der kulminerede med, at firehjulstrækkeren påkørte en politibil på Lundby Hovedgade. Heldigvis slap de påkørte betjente med mindre skrammer. Herefter måtte betjentene trække pistolerne for at få personerne i den sorte bil til at makke ret. Det drejede sig om to mænd på 18 og 22 år fra hhv. Lundby og Præstø, som blev anholdt og sigtet for hensynsløs kørsel og vold mod tjenestemand. Det overvejes lige nu, om de to unge mænd skal fremstilles i grundlovsforhør.


13. januar 2010:

42 taget i hastighedskontrol på Næstvedvej
En målevogn fra den automatiske trafikkontrol stod tirsdag mellem klokken 10.45 og 13.15 på Næstvedvej i Vordingborg. Her er der hastighedsbegrænsning på 60 km/t, men det var der 42 ud af 400, der ikke overholdt. En enkelt bilist må regne med en betinget frakendelse af kørekortet for at køre 104 km/t, mens der er fire, der kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet.


12. januar 2010:

Spærrede indgang – blev anholdt
En 43-årig mand fra Præstø ringede i går klokken 18.30 til politiet fordi en temmelig beruset og ophidset mand af ukendte årsager spærrede vejen til den 43-åriges bolig på Skolevej. Inden politiet nåede frem havde den fulde mand dog forladt området, men betjentene fandt frem til manden ved bl.a. at følge de knallertspor, han havde efterladt i sneen. Det drejede sig om en 42-årig mand fra byen, som blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Gode politinæser
Under en ganske almindelig patrulje bemærkede et par betjente mandag aften en varebil, der kørte væk fra en ejendom på Næstvedvej i Baarse. Noget gjorde dem mistænksomme og de standsede bilen. Føreren – en 31-årig mand fra Mern – gav en noget usammenhængende forklaring på sin færden, og en nærmere undersøgelse viste, at manden sandsynligvis havde begået indbrud i den ejendom, han lige var kørt fra.

Ukendte gerningsmænd har mandag mellem klokken 15 og klokken 18.15 brudt et vindue op i et hus på Mønvej i Præstø. Der er stjålet smykker, ure, en sportstaske og to bærbare pc’er af mærket Lenovo. Pc’erne er mærket med henholdsvis ”Vordingborg kommune” og ”Danske bank”.

148 kørte for stærkt i Vordingborg

Politiets målevogne tog mandag bestik af trafiksituationen i Vordingborg kommune:
Seks steder fulgte målevognene færdslen:
Mellem 6.47-8.48 holdt en målevogn på Københavnsvej i Vordingborg, hvor der er 50 km/t. 34 ud af 433 kørte for hurtigt, og der er tre, som kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet. Højeste hastighed var 79 km/t.
Fra 7.11-9.53 blev færdslen på Vordingborgvej i Stensved kontrolleret. Her kørte 48 ud af 347 hurtigere end de tilladte 50 km/t, og der er fire, som kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet. Højeste hastighed var 73 km/t.
Fra klokken 9.37-10.13 var der en målevogn på Gl. Præstøvej i Mern. Her er der hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og det var der 14 ud af 32, der ikke overholdt. Tre kørte til et klip i kørekortet, og højeste hastighed var 81 km/t.
Mellem klokken 10.24 og 12.10 var der igen en målevogn på Københavnsvej i Vordingborg. Der er hastighedsbegrænsning på 80 km/t, og 17 ud af 278 kørte for stærkt. Der er tre, som risikerer et klip i kørekortet.
Endnu en kontrol fandt sted mellem klokken 10.43 og 12.25 på Neblevej i Præstø, hvor man må køre 60 km/t. Det var der 15 ud af 140, der ikke overholdt, og to kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet. Højeste hastighed var 85 km/t.


11. januar 2010:

Fredag formiddag mellem kl. 11.52 og 13.04 holdt færdselspolitiet med den automatiske trafikkontrol på Strandvej i Tappernøje. Her er den højeste tilladte hastighed 60 km/t. 88 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 20, der ikke holdt sig under det tilladte. En enkelt bilist kørte så hurtigt (108 km/t), at han må regne med en betinget frakendelse i kørekortet. To andre kan måske slippe med et klip.

Laserkontrol – to klip
Fredag mellem klokken 10 og 11 stod et par betjente med deres laserudstyr på Vordingborgvej i Stensved indenfor byzonen – dvs. 50 km/t. Det resulterede i at syv blev sigtet efter færdselsloven. De kørte alle for stærkt – en fik endda et klip i kørekortet. Desuden blev en enkelt noteret for at køre uden sele og en for ikke at have registreringen af sin bil i orden.
Lidt senere mellem klokken 13.15 og 13.45 var politiet på Københavnsvej i Vordingborg med deres laserudstyr. Her må man køre 60 km/t, og det overholdt alle.
Igen mellem klokken 14 og 14.30 var laserudstyret stillet op på Brovejen i Vordingborg. Her er den højeste tilladte hastighed 80 km/t, og det var der en enkelt, der ikke overholdt. Han blev målt til 109 km/t og får formentlig et klip i kørekortet.


30. december 2009:

Tirsdag eftermiddag mellem kl. 16.43 og 18.58 holdt politiets automatiske trafikkontrol på Næstvedvej i Vordingborg. Her er den højeste hastighed 60 km/t. 325 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 40, der ikke holdt sig under det tilladte. Fire bilister kørte så hurtigt, at de må regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 98 km/t.

Lidt senere mellem kl. 19.17 og 21.45 holdt målevognen næsten samme sted. 196 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 21, der ikke holdt sig under det tilladte. Tre bilister kørte så hurtigt, at de må regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 94 km/t.


29. december 2009:

22-årig fra Lundby anholdt efter indbrud
En 22-årig mand fra Lundby blev mandag klokken 16.18 sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, efter at politiet havde ransaget hans bopæl i Lundby. Politiet fandt et hashlaboratorium, hvor den 22-årige selv dyrkede cannabisplanter, og planterne og øvrige genstande til hashproduktion blev konfiskeret.

Der har været indbrud i en landejendom på Brøderupvej i Tappernøje mellem mandag klokken 16 og 17. Det vides endnu ikke, hvad der er stjålet.

Laserkontrol af hastigheden i Mern
Politiets færdselsafdeling stod mandag mellem klokken 11 og 12.05 på Ørslevvej i Mern for at tjekke hastigheden. To trafikanter blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t – begge kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet. To bilister blev standset, fordi de ikke brugte sikkerhedsselen, og en 30-årig mand fra Mern må påregne en bøde for at have kørt bil uden førerret.

61 kørte for stærkt

En målevogn fra den automatiske trafikkontrol stod mandag to steder i Vordingborg kommune:

Fra klokken 16.18 til 20.20 fulgte målevognen færdslen på Skovlinien i Mern. Her må man højst køre 80 km/t, og det var der 42 ud af 213, der ikke overholdt. Der venter en betinget frakendelse af kørekortet til den trafikant, som blev målt til 147 km/t, mens tre kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet.

Mellem klokken 21.02-22.15 stod målevognen på Vordingborgvej ved Møllevej i Stensved, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t. 19 ud af 43 kontrollerede kørte for hurtigt, og den højeste hastighed var 84 km/t. Det giver formentlig en betinget frakendelse af kørekortet, og syv kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet.


23. december 2009:

To klip på Næstvedvej
Tirsdag formiddag mellem kl. 8.09 og 9.43 holdt politiets automatiske trafikkontrol på Næstvedvej i Vordingborg. Her er den højeste hastighed 60 km/t. 253 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 21, der ikke holdt sig under det tilladte. To bilister kørte så hurtigt, at de må regne med et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 92 km/t.

21. december 2009:

På Præstegårdsvej i Bårse er to villaer opbrudt. Sket mellem kl 0925 og klokken 1830.

I Vordingborg på Tiendevej i Ørslev er der forsøgt indbrud mellem klokken 0600 og klokken 1700.


18. december 2009:

36-årig varetægtsfængslet for tyveri
En 36-årig mand fra Præstø blev i et grundlovsforhør torsdag varetægtsfængslet frem til den 12. januar for indbrud og for tyveri af tøj.
Torsdag morgen blev der begået indbrud i Kærlighed og Ko i Adelgade i Præstø, og efter tyverialarmen var gået, kørte personalet til butikken. Da politiet kom til stedet kort tid efter, fortalte vidner, at en lidt mistænkelig mand med en kasse var blevet set i nærheden, og betjentene fandt hurtigt frem til den 36-årige. I hans lejlighed fandt politiet 62 par bukser, som stammede fra butikken, og han blev derfor anholdt og sigtet for indbruddet.

En tyv brød torsag mellem klokken 19 og 22.30 ind i et hus på Næstvedvej i Vordingborg. Der er brudt en dør op og stjålet en pc, en fladskærm, Ipod, et digitalkamera og udenlandsk valuta.

17. december 2009:

En tyv har onsdag mellem klokken 14 og 23.15 brudt ind i et hus på Birkemosevej i Bårse pr. Lundby. Huset er gennemrodet, og der er stjålet en guldhalskæde.

Smykker og et guldur var udbyttet, da en tyv onsdag mellem klokken 10.45 og 23.57 begik indbrud i et hus på Elmevej i Ørslev ved Vordingborg. Tyven har brudt et vindue op for at komme ind.

Ukendte gerningsmænd brød onsdag på et tidspunkt mellem klokken 7.30 og 15.50 ind i en lejlighed på Lerbjergvej i Ørslev ved Vordingborg. Tyven har brudt et vindue op og stjålet en bærbar pc af mærket Acer, udenlandsk valuta og julegaver.

13. december 2009:

Indbrud:

Bårsevej i Snesere. Opbrudt vindue, stjålet mindre kontantbeløb.

Mellem fredag kl. 1500 og søndag kl. 1850 er et vindue opbrudt på Torupvej i Torup, Næstved. Stjålet smykker og kontanter.

Mellem fredag kl. 0800 og søndag kl. 1845 er der fra en villa næbvej i Vordingorg opbrut et vindue. Formentlig intet stjålet.


12. december 2009:

Indbrud:


Mønvej i Præstø, mellem fredag kl. 0630 og lørdag kl. 0215 er der opbrudt en dør. Stjålet bla.a. kontanter og GPS.

Kirkeagervej i Skibinge, Præstø er der mellem fredag kl. 1530 og lørdag kl. 0430 bla.a. fjernet kontanter.

Mellem kl. 1000 og kl. 1930 er en villa i Abildhøjparken i Præstø opbrudt. Formentlig har tyven/tyvene ikke været inde i huset.

Teglværksvej i Tappernøje. Mellem kl. 1600 og kl. 2050 er et vindue opbrudt og der er bl.a. stjålet kontanter.

Kristiansmindevej i Ørslev ved Vordingborg. Et vindue er opbrudt. Fra huset stjålet smykker.

Brøderupvej i Snesere. Vindue opbrudt og stjålet smykker.

Skyttevænget i Ørslev ved Vordingborg. Mellem kl. 1030 og kl. 2115 er der stjålet kontanter. Et vindue var opbrudt.

Skyttevænget i Ørslev ved Vordingborg, et vindue er opbrudt mellem kl. 1400 og kl. 2120 og huset gennemrodet. Stjålet bl.a. kontanter.

Skallevænget i Vordingborg. Vindue opbrudt mellem kl. 1530 og kl. 2200. Pt. ikke overblik over om eller hvad der er stjålet.

Svalevej i Stensved. Lørdag mellem kl. 1230 og kl. 2245 er en havedør opbrudt og fra stedet er der stjålet smykker og kontanter.

Rugvænget i Præstø. Mellem kl. 1630 og kl. 2315 er et vindue opbrudt. Umiddelbart ikke stjålet noget.

Geddebakken i Vordingborg. Vindue opbrudt mellem kl. 1430 og kl. 2330. Stjålet kontanter.

Vangeleddet i Vordingborg. Vindue opbrudt mellem kl. 1800 og kl. 1940. Pt. uvist hvad der er stjålet.

Syrenvej i Stensved. Vindue opbrudt mellem kl. 1300 og kl. 2245. Stjålet kontanter.

Ørredbakken i Vordingborg. Mellem fredag kl. 1345 og lørdag kl. 0020 er et vindue brudt op. Der er ikke stjålet noget fra ejendommen.

Sneppevænget i Brøderup. Mellem lørdag kl. 1200 og søndag kl. 1130 er et vindue knust og huset gennemrodet. Stjålet bærbar PC.

Svalevej i Stensvej. Vindue opbrudt mellem kl. 1430 og kl. 2245. Stjålet værdigenstande.

Skyttevænget i Vordingborg. Havedør opbrudt mellem fredag kl. 1700 og søndag kl. 1240. Muligvis ikke stjålet noget.

Ll. Røttingvej i Tappernøje. Mellem lørdag kl. 1300 og kl. søndag kl. 0830 er der forsøgt indbrud på stedet.


10. december 2009:

Fra mandag klokken 18 til onsdag klokken 10 har en tyv brækket et vindue op i et hus på Fasanvænget i Tappernøje. Huset er gennemrodet, og det er derfor endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet.

9. december 2009:

I et hus på Smidstrupvej i Tappernøje har der været indbrud tirsdag mellem klokken 0.00 og 7.30. En rude er blevet knust, og der blev stjålet værktøj.

På Sjoltevej i Tappernøje har der tirsdag mellem klokken 8.30 og 15.30 været indbrud i et hus, der blev stjålet PH-lamper, sølvtøj, en guldhalskæde og en minkfrakke.

I et hus på Vildtbanevej i Tappernøje har en tyv knust en rude og har stjålet en Playstation, to bærbare pc’er, en Nintendo Wii, sølvtøj og tre Skagen ure.

På Fasanvænget i Tappernøje har der tirsdag mellem klokken 17.30 og 18.23 været indbrud i et hus. Intet stjålet.


8. december 2009:

To indbrudstyve fanget
Kort efter midnat i nat gik alarmen i FOGs Byggemarked på Broværket i Vordingborg. Der havde været indbrud og byggemarkedet var gennemrodet af en eller flere gerningsmænd. Den politipatrulje, der blev sendt til byggemarkedet fik på vejen øje på to mænd, som vakte betjentenes opmærksomhed. Det drejede sig om en 23-årig fra Kastrup og en 27-årig fra Holbæk, der viste sig at være godt kendt af politiet. Efter undersøgelsen af indbruddet var der rimelig grund til at mistænke de to mænd for at stå bag. Derfor blev de begge anholdt og sigtet for indbrud.

På et tidspunkt mandag mellem klokken 7.45 og 18.55 har en tyv brudt et vindue i et hus på Jægervænget i Tappernøje op. Tyven har gennemrodet hele huset, men der er ikke umiddelbart stjålet noget.

En tyv brød mandag klokken 19.15 ind i et hus på Fredensvej i Bårse. Tyven har brudt et vindue op, men det er endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet.

Ukendte gerningsmænd brød mandag klokken 19.14 ind i et hus på Smidstrupvej i Tappernøje. Tyven har gennemsøgt hele huset, men det er endnu ikke gjort op, om der er stjålet noget.


7. december 2009:

Lørdag mellem kl. 15.30 og kl. 20.45 har der været indbrud i et hus i Smedestræde i Skibinge ved Præstø. Der blev stjålet smykker, sølvtøj og et kontant beløb.